Se dine data i Sundhed på iPhone

Du kan se dine sundheds- og træningsoplysninger samlet på et sted. Du kan f.eks. se, om dine målinger ændrer sig med tiden, og hvor godt du når dine mål for aktivitet, søvn, mindfulness m.m.

Tilpas dine fastgjorte sundhedskategorier på skærmen Resume

Du kan fastgøre og arrangere sundhedskategorierne, der er vigtigst for dig, f.eks. Medicin, Puls, Skridt m.fl.

  1. Gå til appen Sundhed på din iPhone.

  2. Tryk på Oversigt, og tryk derefter på Rediger ved siden af Fastgjort.

  3. Gør et af følgende:

    • Fastgør en sundhedskategori: Tryk på knappen Fastgør ved siden af en kategori.

    • Frigør en sundhedskategori: Tryk på knappen Slet ved siden af en kategori.

    • Skift rækkefølge på sundhedskategorierne i din fastgjorte liste: Træk knappen Skift rækkefølge ved siden af en kategori op eller ned.

  4. Tryk på knappen OK, når du er færdig.

Se dine højdepunkter

  1. Gå til appen Sundhed på din iPhone.

  2. Tryk på Oversigt, og rul ned til Højdepunkter for at se højdepunkterne fra dine seneste sundheds- og træningsdata.

  3. Gør følgende:

    • Se flere data om et højdepunkt: Tryk på dens graf.

    • Se alle højdepunkter: Tryk på Vis alle højdepunkter.

Se dine sundhedstendenser

Sundhed kan hjælpe med at holde styr på dine sundhedsdata over tid ved at advare dig om betydelige ændringer i datatyper som f.eks. hvilepuls, antal skridt og søvnmængde. Tendenslinjer viser dig, hvor meget disse målinger er ændret, og over hvor lang tid.

  1. Gå til appen Sundhed på din iPhone.

  2. Tryk på Oversigt, og rul ned til Tendenser for at se seneste tendenser.

  3. Hvis Sundhed har registreret tendenser, kan du gøre følgende:

    • Se flere data om en tendens: Tryk på dens graf.

    • Se alle tendenser: Tryk på Vis alle sundhedstendenser.

Du kan modtage notifikationer om dine sundhedstendenser ved at trykke på Oversigt, trykke på dit billede eller dine initialer øverst til højre, trykke på Notifikationer og derefter slå Tendenser til.

Se tendenser, højdepunkter og oplysninger om en bestemt sundhedskategori

  1. Gå til appen Sundhed på din iPhone.

  2. Tryk på knappen Søg nederst til højre for at se skærmen Sundhedskategorier, og gør et af følgende:

    • Tryk på en kategori. (Rul op og ned for at se alle kategorier).

    • Tryk i søgefeltet, og skriv derefter navnet på en kategori (f.eks. Mobilitet) eller en bestemt type data (f.eks. ganghastighed).

  3. Du kan gøre følgende afhængigt af dataenes type:

    • Se oplysninger om alle data: Tryk på knappen Oplysninger.

    • Se oversigter over data pr. uge, måned eller år: Tryk på fanerne øverst på skærmen.

    • Indtast data manuelt: Tryk på Tilføj data i øverste højre hjørne af skærmen.

    • Fastgør til skærmen Oversigt: Tryk på Fastgør til oversigt. (Du skal måske rulle ned).

    • Se, hvilke apps og enheder der må dele dataene: Tryk på Datakilder og adgang under Valg. (Du skal måske rulle ned).

    • Slet data: Tryk på Vis alle data under Valg, skub til venstre på en datajournal, og tryk på Slet. Tryk på Rediger, og tryk på Slet alt for at slette alle data.

    • Skift måleenhed: Tryk på Enhed under Valg, og vælg derefter en enhed.

Læs mere om sundhed og træning

  1. Gå til appen Sundhed på din iPhone.

  2. Tryk på Oversigt, og rul ned til Udnyt Sundhed bedre eller Artikler.

  3. Tryk på et emne for at læse mere.

Når du får vist oplysninger i mange sundhedskategorier, vises der ud over dine data også anbefalede apps.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.