Brug StandBy til at se oplysninger på afstand, mens iPhone oplader

Du kan bruge StandBy til at omdanne din iPhone til et sengeur, en fotoramme, en skærm til at se widgets på eller liveaktiviteter på fuld skærm m.m.

Start StandBy

  1. Gå til appen Indstillinger  på din iPhone.

  2. Tryk på Standby, og kontroller, at StandBy er slået til.

  3. Slut iPhone til en oplader, læg den på siden, og sørg for, at den ligger stille.

  4. Tryk på sideknappen.

  5. Skub til venstre eller højre for at skifte mellem widgets, fotos og ure. Skub op eller ned for at rulle gennem indstillinger til hver af disse oversigter.

    Når Nattilstand er slået til for StandBy, tilpasses skærmen efter svagt omgivende lys om natten og viser emner med en rød nuance, så den ikke er påtrængende, når du sover.

    iPhone på standby i svagt omgivende lys, hvor Ur- og Kalender-widgets vises.

Med Skærm altid til (på understøttede modeller) forbliver StandBy altid slået til, så der kan vises nyttige oplysninger. På alle andre iPhone-modeller er det nemt at slå StandBy til når som helst ved at trykke på skærmen, skubbe blidt til bordet, din iPhone ligger på, eller bruge Siri.

Siri: Aktiver Siri, og bed derefter Siri om at slå StandBy til eller fra.

StandBy husker din foretrukne oversigt, uanset om det er et ur, fotos eller widgets, på hver lokalitet, hvor du oplader iPhone med MagSafe. F.eks. kan du indstille funktionen til familiefotos i køkkenet eller et vækkeur på sengebordet.

Vælg skærmindstillinger til StandBy

Du kan vælge, hvor længe skærmen på din iPhone forbliver tændt, når StandBy er slået til.

  1. Gå til Indstillinger  > StandBy > Skærm.

  2. Vælg en af følgende muligheder:

    • Automatisk: Skærmen slukkes, når iPhone ikke er i brug, og der er mørkt i lokalet.

    • Efter 20 sekunder: Skærmen slukkes efter 20 sekunder.

    • Aldrig: Skærmen bliver ved med at være tændt, så længe StandBy er slået til.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.