Kom i gang med Freeform på iPhone

Med appen Freeform får du et grænseløst lærred til kreativitet. Du kan samle alting på en onlinetavle, herunder fotos, tegninger, links og arkiver, og invitere andre til at samarbejde med dig. Brug Freeform til at brainstorme, skitsere ideer, tage noter og få styr på tankerne, enten på egen hånd eller i en gruppe.

En iPhone med appen Freeform åben. Tavlen indeholder håndskrift, tekst, tegninger, figurer, fotos, videoer, huskesedler, links og andre arkiver.

Fri plads til at samle ideer

Du kan sætte stort set alle slags arkiver ind på en Freeform-tavle uden at bekymre dig om layout eller sidestørrelser. Tryk på knappen Ny tavle for at oprette en tavle, og tryk derefter på knappen Tilføj tekstfelt eller en anden mulighed nederst for at begynde at tilføje dine ideer.

En iPhone med appen Freeform åben, der viser en huskeseddel med feedback fra en anden person.

Samarbejd med andre

Tryk på knappen Del tavle for at invitere andre til at samarbejde på en tavle i realtid. Hvis du vil lave en brainstorming eller give feedback, kan du tilføje en huskeseddel. Tryk på knappen Medier, og tryk derefter på Tilføj huskeseddel.

En iPhone med appen Freeform og den åbne menu med tegneværktøjer. Tavlen indeholder håndskrift og tegninger.

Vær kreativ med tegneværktøjerne

Tryk på knappen Tegne- og håndskriftsværktøjer for at begynde at tegne. Tryk på et værktøj for at justere stregtykkelsen, gennemsigtigheden, farven m.m., og knib for at zoome ind og ud, mens du arbejder.

En Mac, iPad og iPhone med den samme Freeform-tavle åben.

Start på din iPhone, og arbejd videre på din iPad eller Mac

De Freeform-tavler, du opbevarer i iCloud – og de ændringer, du foretager i dem – holdes ajour på alle dine Apple-enheder, når du er logget ind på den samme Apple-konto. Du bruger iCloud med Freeform ved at gå til Indstillinger  > [dit navn] > iCloud > Se alle (under Gemt i iCloud) og derefter slå Freeform til.

Vil du vide mere?

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.