Send e-mail i Mail på iPhone

Du kan skrive, sende og planlægge e-mailbeskeder fra alle dine e-mailkonti.

En kladde til en e-mail skrives.

Skriv og send en e-mail

  1. Gå til appen Mail på din iPhone.

  2. Tryk på knappen Ny besked.

  3. Tryk i e-mailen, og skriv din besked.

  4. Hvis du vil ændre formateringen, skal du trykke på knappen Tekstformat over tastaturet.

    Du kan ændre skriftformat og tekstens farve, bruge et format som fed eller kursiv, tilføje en punktliste eller en nummereret liste m.m.

  5. Tryk på knappen Send for at sende din besked.

Tip: Du kan oprette og føje stickere til beskeder, mens du skriver dem. Se Tilføj emoji, Memoji og stickere med tastaturet på iPhone.

Tilføj modtagere

  1. Gå til appen Mail på din iPhone.

  2. Tryk på knappen Ny besked, tryk i feltet Til, og skriv navnene på modtagerne.

    Mens du skriver, foreslår Mail automatisk personer fra dine kontakter.

    Du kan også trykke på knappen Tilføj kontakt for at åbne Kontakter og tilføje modtagere derfra.

  3. Tryk i feltet Cc/bcc, hvis du vil sende en kopi til flere personer, og gør derefter et af følgende:

    • Tryk i feltet Cc, og skriv navnene på de personer, du sender en kopi til.

    • Tryk i feltet Bcc, og skriv navnene på de personer, som andre modtagere ikke skal kunne se.

Tip: Når du har indsat modtagere, kan du flytte rundt på navnene i adressefelterne eller trække dem fra et felt til et andet, f.eks. til feltet Bcc, hvis du beslutter, at deres navne ikke skal vises.

Føj et hyperlink til en e-mailbesked

  1. Kopier en websides URL-adresse i Safari eller en anden webbrowser.

  2. Fremhæv den tekst, der skal bruges som link, når du skriver en besked i Mail .

  3. Tryk på Sæt ind.

Rediger et link i en e-mailkladde

  1. Gå til appen Mail på din iPhone.

  2. Tryk på et link eller en linktekst, og tryk derefter på pil ned i en besked, du skriver.

  3. Gør et af følgende:

    • Vis linkeksempel: Vis et eksempelbillede af hjemmesiden i stedet for teksten med linket.

    • Åbn link: Gå til den pågældende hjemmeside i en webbrowser.

    • Rediger link: Rediger URL-adressen til linket.

    • Fjern link: Slet linket fra udkastet til din besked.

    • Rediger tekstbeskrivelse: Rediger teksten med linket.

Brug Kamera til at registrere en e-mailadresse

Du kan bruge Livetekst til at scanne en e-mailadresse, der er trykt på et visitkort, en plakat m.m. ved hjælp af appen Mail på iPhone. På den måde kan du hurtigt starte e-mails uden at skrive en adresse manuelt.

  1. Gå til appen Kamera på din iPhone.

  2. Anbring iPhone, så e-mailadressen vises i kamerarammen.

  3. Tryk på e-mailadressen, og tryk derefter på knappen Registrer tekst i nederste højre hjørne af kamerafeltet.

  4. Hvis du vil skrive en besked, skal du trykke på e-mailadressen i nederste venstre side af kamerafeltet.

Tip: Du kan også registrere en e-mailadresse fra et foto. Se Brug Livetekst til at interagere med indhold på et foto eller i en video.

Planlæg en e-mail med Send senere

  1. Gå til appen Mail på din iPhone.

  2. I en besked, du er ved at skrive, skal du holde en finger på knappen Send og derefter vælge, hvornår du vil sende beskeden.

    Tryk på Send senere for at se flere muligheder.

Send automatisk en kopi til dig selv

  1. Gå til appen Indstillinger  på din iPhone.

  2. Tryk på Apps, og tryk derefter på Mail.

  3. Slå Altid Bcc mig selv til (under Nye beskeder).

Send en e-mail fra en anden konto

Hvis du har mere end en e-mailkonto, kan du vælge, hvilken konto e-mail skal sendes fra.

  1. Gå til appen Mail på din iPhone.

  2. Tryk i feltet ”Cc/bcc, fra” i udkastet til din besked.

  3. Tryk i feltet Fra, og vælg derefter en konto.

Brug Skriveværktøjer til at opsummere, korrekturlæse eller redigere din e-mail

Med Apple Intelligence* kan du bruge Skriveværktøjer til at opsummere valgt tekst med et tryk, korrekturlæse dit arbejde og oprette forskellige versioner af den samme tekst, så du nemmere kan finde det rigtige ordvalg og tonefald. Se Brug Skriveværktøjer med Apple Intelligence.

*Apple Intelligence er tilgængelig i en betaversion med understøttelse af følgende sprog: Engelsk, dansk, nederlandsk, fransk, tysk, italiensk, norsk, portugisisk, spansk, svensk, tyrkisk, forenklet kinesisk, traditionelt kinesisk, japansk, koreansk og vietnamesisk. Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder. Du kan få flere oplysninger om tilgængelighed af funktioner og sprog samt systemkrav i Apple-supportartiklen Sådan får du Apple Intelligence.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.