Optag og transskriber et opkald på iPhone

I nogle lande og områder kan du optage et telefonopkald, når du taler med en anden person. I udvalgte områder og på udvalgte sprog kan du se transskriptionen af opkaldet i appen Noter. Se webstedet om tilgængelige iOS- og iPadOS-funktioner.

Bemærk: Optagelser af opkald er i øjeblikket ikke tilgængelig i Aserbajdsjan, Bahrain, Egypten, EU, Iran, Irak, Jordan, Kuwait, Marokko, Nigeria, Oman, Pakistan, Qatar, Rusland, Saudi-Arabien, Sydafrika, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater og Yemen.

Optag et opkald

Se webstedet om tilgængelige iOS- og iPadOS-funktioner for at kontrollere, om optagelse af opkald er tilgængelig på dit sprog og i dit område, og sørg for, at den anden deltager i opkaldet er indforstået med, at opkaldet optages, før du går i gang.

  1. Gå til appen Telefon på din iPhone.

  2. Foretag et opkald.

  3. Tryk på knappen Mere under opkaldet, og tryk på Optagelse af opkald.

    Begge deltagere i opkaldet hører en lydmeddelelse om, at opkaldet optages.

  4. Tryk på knappen Stop, eller læg på for at stoppe optagelsen.

    iPhone gemmer automatisk optagelser af opkald i mappen Optagelser af opkald i appen Noter.

  5. Hvis du vil se opkaldet i appen Noter, skal du trykke på Vis gemt opkald.

Afspil et optaget opkald

  1. Gå til appen Noter på din iPhone.

  2. Tryk på en note i mappen Optagelser af opkald, og tryk på knappen Afspil.

Vis en transskription af opkald

I udvalgte områder og på udvalgte sprog kan du se transskriptionen af et optaget opkald i appen Noter. Transskriptionen er muligvis ikke tilgængelig med det samme – du ser muligvis en meddelelse om, at transskriptionen er i gang.

Bemærk: Kontroller nøjagtigheden af en transskription, før du bruger den. Det er muligt, at transskriptionen ikke afspejler samtalen perfekt.

  1. Gå til appen Noter på din iPhone.

  2. Tryk på en note i mappen Optagelser af opkald, og tryk på knappen Vis transskription og resume.

    Bemærk: Tale på understøttede sprog transskriberes automatisk. Hvis du ikke kan se en transskription, opfylder din iPhone ikke minimumskravene, eller også kan enheden ikke registrere et understøttet sprog.

    I transskriptionen identificeres hver person, der siger noget.

  3. Mens du gennemser transskriptionen, kan du gøre et af følgende:

    • Afspil lyden fra et bestemt sted: Vælg teksten, du vil høre.

    • Søg i transskriptionen: Tryk på knappen Mere, og tryk derefter på Find i transskription.

    • Kopier transskriptionen: Tryk på knappen Mere, og vælg derefter Føj transskription til note eller Kopier transskription.

    • Gem lydoptagelsen: Tryk på knappen Mere, tryk på Gem lydarkiver, og vælg, hvor du vil gemme optagelsen.

    • Del lydoptagelsen: Tryk på knappen Menu, tryk på knappen Del lyd, og vælg, hvordan du vil dele optagelsen.

    • Slet lydoptagelsen: Tryk på knappen Mere, og tryk derefter på Slet.

      Bemærk: Hvis lydoptagelsen slettes, bliver transskriptionen også slettet.

    • Se optagelsens bølgeform: Tryk på knappen Skjul transskription.

Hvis Apple Intelligence* er slået til, kan du få et resume af en telefonsamtale, som du optager i appen Telefon. Se Brug Apple Intelligence i Telefon.

Slet et optaget opkald

  1. Gå til appen Noter på din iPhone.

  2. Tryk på en note i mappen Optagelser af opkald, og tryk på knappen Mere, og tryk på Slet.

    Bemærk: Hvis lydoptagelsen slettes, bliver transskriptionen også slettet.

Slå Optagelse af opkald fra

Optagelse af opkald er som standard slået til, men du kan slå funktionen fra.

  1. Gå til appen Indstillinger på din iPhone.

  2. Tryk på Apps, og tryk derefter på Telefon.

  3. Tryk på Optagelse af opkald, og slå Optagelse af opkald fra.

*Apple Intelligence er tilgængelig i en betaversion med understøttelse af følgende sprog: Engelsk, dansk, nederlandsk, fransk, tysk, italiensk, norsk, portugisisk, spansk, svensk, tyrkisk, forenklet kinesisk, traditionelt kinesisk, japansk, koreansk og vietnamesisk. Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder. Du kan få flere oplysninger om tilgængelighed af funktioner og sprog samt systemkrav i Apple-supportartiklen Sådan får du Apple Intelligence.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.