Søg efter fotos og videoer på iPhone

Når du trykker på knappen Søg i appen Fotos, får du forslag til datoer, personer og lokaliteter, så du nemmere kan finde det, du leder efter. Du kan søge i biblioteket eller fanen Samlinger eller i et bestemt album eller en bestemt samling.

Søgeskærmen i appen Fotos, der viser søgeforslag baseret på teksten, der blev indtastet i søgefeltet.

Søg efter fotos og videoer

  1. Gå til appen Fotos på din iPhone.

  2. Tryk på knappen Søg i nederste højre hjørne.

  3. Skriv, hvad du leder efter, i søgefeltet, f.eks.:

    • Dato (måned eller år)

    • Sted (by eller land)

    • Virksomhedsnavne (f.eks. museer)

    • Kategori (f.eks. strand eller solnedgang)

    • Begivenheder (f.eks. sportskampe eller koncerter)

    • En person, der er identificeret i samlingen Personer og kæledyr (se Find og navngiv personer og kæledyr)

    • Tekst (f.eks. en e-mailadresse eller et telefonnummer)

    • Billedtekst (se Se oplysninger om fotos og videoer)

  4. Tryk på et af forslagene, eller tryk på knappen Søg.

  5. Skub op for at gennemse de samlede søgeresultater, eller tryk på Samlinger for at vise samlinger, der inkluderer din søgeforespørgsel.

  6. Tryk på knappen Luk for at slutte søgningen.

Tip: Du kan indskrænke din søgning ved at inkludere en medietype i søgefeltet, f.eks. Video eller Portræt.

Søg efter en deltager i et delt bibliotek

Hvis du deltager i et delt iCloud-fotobibliotek, kan du også søge efter personen, der føjede et foto eller en video til biblioteket.

  1. Gå til appen Fotos på din iPhone.

  2. Tryk på knappen Søg, og tryk derefter på “Delt af”.

  3. Tryk på et foreslået navn.

Søg med Apple Intelligence

Hvis Apple Intelligence* er slået til, kan du søge efter bestemte billeder ved at beskrive det, du vil finde. Du kan også søge efter vigtige øjeblikke i videoklip. Se Søg efter bestemte fotos og videoer med Apple Intelligence.

*Apple Intelligence er tilgængelig i en betaversion med understøttelse af følgende sprog: Engelsk, dansk, nederlandsk, fransk, tysk, italiensk, norsk, portugisisk, spansk, svensk, tyrkisk, forenklet kinesisk, traditionelt kinesisk, japansk, koreansk og vietnamesisk. Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder. Du kan få flere oplysninger om tilgængelighed af funktioner og sprog samt systemkrav i Apple-supportartiklen Sådan får du Apple Intelligence.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.