Brug Knapbetjening på iPhone for at vælge emner, udføre handlinger m.m.

Når du har indstillet og slået Knapbetjening til, kan du vælge emner på skærmen på følgende måder:

  • Emnefunktion: Markøren fremhæver emner eller grupper af emner i rækkefølge. Det er standardmetoden, første gang du slår Knapbetjening til, og når Scannermenuen vises.

  • Glidende markør: Du vælger et punkt på skærmen med et scanningskryds. Denne metode er praktisk, når du skal vælge et specifikt punkt, f.eks. i Kort, på en skærm med mange emner.

  • Registrering af hovedbevægelse: Du kan styre markøren på skærmen ved at bevæge hovedet (bevægelsen registreres af kameraet på forsiden).

  • Øjensporing: Du kan styre markøren på skærmen ved at bevæge øjnene (bevægelsen registreres af kameraet på forsiden).

Når markøren er på det ønskede emne, åbnes Scannermenuen, hvor de tilgængelige handlinger vises, f.eks. tryk, rul, juster lydstyrken m.m.

Brug emnefunktion til at vælge emner og udføre handlinger

  1. Afhængigt af hvilket scanningsformat du bruger, skal du gøre et af følgende:

    • Hvis du bruger Autoscanning: Se på eller lyt til grupperne af emner, efterhånden som de fremhæves.

    • Hvis du bruger Manuel scanning: Aktiver knappen Flyt til næste emne for at navigere gennem grupperne af emner på skærmen.

    • Hvis du bruger Scanning kun med en knap: Aktiver knappen Flyt til næste emne for at navigere gennem grupperne af emner på skærmen.

  2. Når den ønskede gruppe fremhæves, skal du gøre et af følgende:

    • Hvis du bruger Autoscanning: Aktiver knappen Vælg emne.

    • Hvis du bruger Manuel scanning: Aktiver knappen Vælg emne.

    • Hvis du bruger Scanning kun med en knap: Vent, indtil den aktuelle gruppe vælges automatisk.

  3. Gentag trin 1 og 2 for at scanne og vælge et emne i gruppen.

  4. Gentag trin 1 og 2 for at scanne og vælge en handling på Scannermenuen. Prikkerne nederst på menuen viser, at der er flere muligheder.

Hvis du vil lukke Scannermenuen uden at vælge en handling, skal du aktivere knappen Vælg emne, mens det oprindelige emne er fremhævet, og alle symbolerne på menuen er utydelige.

Brug den glidende markør til at vælge et punkt

Knapbetjening starter i emnefunktion som standard, men du kan vælge at bruge den Glidende markør i stedet.

  1. Gør et af følgende:

    • Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Knapbetjening > Skift kontrolfunktion > og vælg Glidende markør.

    • Brug emnefunktion til at vælge et emne, og vælg Glidende markør (på Scannermenuen).

  2. Aktiver knappen Vælg emne, når det brede lodrette bånd er placeret hen over det ønskede emne, for at anbringe den lodrette krydsmarkør.

  3. Aktiver knappen Vælg emne igen, når den tynde lodrette streg er placeret hen over emnet.

  4. Aktiver knappen Vælg emne, når det brede vandrette bånd er placeret hen over det ønskede emne, for at anbringe den vandrette krydsmarkør.

  5. Aktiver knappen Vælg emne igen, når den tynde vandrette streg er placeret hen over emnet.

  6. Vælg den ønskede handling på Scannermenuen, og aktiver knappen Vælg emne.

Du kan vende tilbage til emnefunktion ved at åbne Scannermenuen og vælge Emnefunktion.

Indstil Registrering af hovedbevægelse

Du kan styre en markør på skærmen ved at bevæge hovedet. Du kan også tildele handlinger til ansigtsudtryk, f.eks. et smil eller hævede øjenbryn.

Du indstiller Registrering af hovedbevægelse på følgende måde:

  • Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Knapbetjening > Knapper, og sørg for at indstille knapper.

  • Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > Knapbetjening > Reg. af hovedbevægelse, slå Reg. af hovedbevægelse til, og indstil derefter en eller flere af disse muligheder:

    • Tildel handlinger til ansigtsudtryk: Hvert ansigtsudtryk kan udføre en specifik handling og kræve bestemt grad af udtryk i ansigtet.

    • Vælg, hvordan markøren skal registrere dine hovedbevægelser: Tryk på Valg for registrering, vælg derefter Med ansigt, Når ansigtet vendes mod skærmens kanter eller I forhold til hoved.

    • Juster markørhastigheden: Tryk på reduktionsknappen eller forøgelsesknappen.

Brug Registrering af hovedbevægelse

  1. Gør et af følgende:

    • Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Knapbetjening > Skift kontrolfunktion > og vælg Registrering af hovedbevægelse.

    • Brug emnefunktion til at vælge et emne, og vælg Reg. af hovedbevægelse (på Scannermenuen).

  2. Bevæg hovedet for at anbringe markøren på det ønskede sted, og aktiver den vha. knappen Vælg emne, eller brug et ansigtsudtryk.

  3. Vælg den ønskede handling på Scannermenuen, og aktiver knappen Vælg emne, eller brug et ansigtsudtryk.

Du kan vende tilbage til emnefunktion ved at åbne Scannermenuen og vælge Emnefunktion.

Indstil Øjensporing

Du kan styre en markør på skærmen ved at bevæge øjnene. Du kan også bruge Pausebetjening til at udføre handlinger ved at holde blikket stille i et bestemt stykke tid.

Du indstiller Øjensporing på følgende måde:

  • Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Knapbetjening > Knapper, og sørg for at indstille knapper.

  • Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > Knapbetjening > Øjensporing, og slå Ansigtsvejledning til.

  • Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > Knapbetjening > Øjensporing > Pausebetjening, vælg en knaphandling, og indstil en eller flere af disse Pauseindstillinger:

    • Pause fik timeout: Tryk på reduktionsknappen eller forøgelsesknappen.

    • Bevægelsestolerance: Træk mærket for at indstille den afstand, du kan flytte dig, mens du holder pause på et emne.

Brug Øjensporing

  1. Gør et af følgende:

    • Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Knapbetjening > Skift kontrolfunktion > og vælg Øjensporing.

    • Brug emnefunktion til at vælge et emne, og vælg derefter Øjensporing (på Scannermenuen).

  2. Bevæg øjnene for at anbringe markøren på det ønskede sted, og aktiver den vha. knappen Vælg emne.

  3. Vælg den ønskede handling på Scannermenuen, og aktiver knappen Vælg emne.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.