Syng med på sange med Apple Music på iPhone

Apple Music-abonnenter kan bruge Apple Music Syng til at se sangtekster til udvalgte sange i realtid, takt for takt, samt justere lydstyrken på en sangs vokal – så du kan synge med på musikken, mens du ser teksterne, der fremhæves.

Bemærk: Apple Music Syng er tilgængelig på iPhone 11 og nyere modeller med iOS 16.2 eller nyere versioner, undtagen iPhone SE (2. generation).

Juster lydstyrken på en sangs vokal

  1. Gå til appen Musik på din iPhone.

  2. Når en sang afspilles, skal du trykke på miniafspilleren for at åbne skærmen Afspiller nu og derefter trykke på knappen Sangtekster.

  3. Hold en finger på knappen Apple Music Syng, og træk mærket op eller ned for at justere stemmelydstyrken.

    Når du har brug for hjælp til at udtale eller oversætte teksterne, skal du trykke på knappen Oversættelse og udtale, og derefter vælge Vis udtale eller Vis oversættelse. Knappen Oversættelse og udtale vises kun, når en oversættelse eller udtale, som passer til din liste over foretrukne sprog på iPhone, er tilgængelig. (Du kan se listen og straks føje sprog til den i Indstillinger  > Generelt > Sprog & område). Ikke tilgængelig på alle sprog.

    Tip: Du kan få vist både sangteksten og udtalen med større tekst. Gå til Indstillinger  > Generelt > Apps > Musik.

  4. Tryk på mærket for at slå Apple Music Syng fra for sangen.

Hvis du lytter til en sang, der afspilles med Dolby Atmos, og du slår Apple Music Syng til, bliver Dolby Atmos slået fra, og sangen afspilles så uden surroundsound. Hvis du slår Apple Music Syng fra, afspilles sangen med Dolby Atmos.

Skærmen Afspiller nu, der viser mærket til Apple Music Syng til højre for sangteksten og knappen Oversættelse og udtale til venstre. Oversættelse er slået til, så du kan se oversættelsen fra spansk til engelsk. De sangtekster, der afspilles i øjeblikket, fremhæves.

Syng på skærmen med Apple TV 4K

Du kan parre iPhone med dit Apple TV 4K for at forbedre din syngeoplevelse med begge disse funktioner:

  • Se visuelle effekter: iPhone bliver til et kontinuitetskamera, så du kan se dig selv synge på skærmen sammen med sangteksten. Føj visuelle effekter til dit billede og dine sangtekster for at forbedre syng sammen-oplevelsen.

  • Syng med iPhone-mikrofon: I iOS 26 bliver iPhone til en mikrofon, der forstærker din stemme direkte via dit Apple TV 4K (3. generation).

Se Brug din iPhone som webkamera på Mac og Brug Apple Music Syng på Apple TV 4K i Brugerhåndbog til Apple TV 4K.

“Ily” skrevet af Juan David Loaiza “Kapo,” Orlando J. Cepeda Matos, Julio “Bati” Emmanuel Batista Ramos, Juan Diego Medina Vélez, Julian Turizo, Miguel Angel Diaz Velez og Daniel Rondon.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.