Registrer døre, personer og møbler omkring dig med Forstørrelsesglas på iPhone

Hvis du er blind eller svagtseende, kan du bruge appen Forstørrelsesglas på iPhone til at få nyttige oplysninger om:

  • Døre, f.eks. deres egenskaber, og hvordan de åbnes

  • Personer, og hvor tæt de er på dig, så du kan holde fysisk afstand

  • Møbler, når stole eller sofaer registreres, og om de er optaget

Vigtigt: Registreringsfunktion bør ikke bruges i højrisiko- eller nødsituationer, under omstændigheder, hvor du kan komme til skade eller blive såret, eller til navigation. Registrering af døre, personer og møbler er kun tilgængelig på understøttede iPhone-modeller.

Appen Forstørrelsesglas er åben, og en dør registreres. En beskrivelse viser, hvor langt væk døren er.

Registrer døre, personer og møbler i nærheden af dig

  1. Gå til appen Forstørrelsesglas på din iPhone.

  2. Tryk på knappen Registreringsfunktion for at starte Registreringsfunktion.

    Hvis du ikke kan se knappen Registreringsfunktion, kan du tilføje den. Se Tilpas betjeningsmuligheder.

  3. Hold en finger på knappen Registreringsfunktion, og vælg en af følgende muligheder:

    • Personer

    • Møbler

    • Døre

  4. Hold iPhone, så kameraet på bagsiden kan registrere dine omgivelser. Når der registreres døre, personer eller møbler i nærheden, får du besked ved hjælp af lyde, tale eller haptisk feedback. Feedbacken bliver hyppigere, når du nærmer dig.

    Hvis du ikke hører lyd- eller talefeedback, skal du kontrollere, at Lydløs funktion ikke er slået til. Se Juster lydstyrken.

  5. Du kan sætte registrering på pause midlertidigt ved at dobbelttrykke på skærmen med to fingre. Tryk to gange igen med to fingre for at genoptage registrering. Tryk på knappen Registreringsfunktion for at stoppe Registreringsfunktion.

Tilpas indstillingerne til registrering af døre

  1. Gå til appen Forstørrelsesglas på din iPhone.

  2. Tryk på knappen Indstillinger, og tryk derefter på Registrer.

  3. Tryk på Døre, og tilpas derefter en eller flere af følgende muligheder:

    • Enheder: Vælg Meter eller Fod.

    • Lydfeedback efter afstand: Tryk på reduktionsknappen eller forøgelsesknappen for at justere afstanden for lydfeedback. Når der registreres en dør inden for den anførte afstand, stiger feedback-tonehøjden.

    • Feedback: Slå en hvilken som helst kombination af Etiketter, Lyde, Tale og Haptisk feedback til. Hvis du slår Tale til, læser iPhone afstanden mellem dig og døren op.

    • Farve: Vælg en farve til omrids af registrerede døre.

    • Tryk på bagsiden: Når du trykker to gange på bagsiden af din iPhone, kan du høre flere oplysninger om døre omkring dig.

    • Døregenskaber: Slå enhver kombination af døregenskaber til, f.eks. størrelsen på den registrerede dør, hvordan man åbner døren, og om døren er åben.

    • Dørdekorationer: Slå Dørdekorationer til for at få oplysninger om tekst og skilte på eller i nærheden af den registrerede dør, f.eks. et skilt til en indgang eller et toilet.

  4. Når du er færdig, skal du trykke på knappen Tilbage, trykke på den igen og derefter trykke på knappen OK.

Tilpas indstillingerne til registrering af personer

  1. Gå til appen Forstørrelsesglas på din iPhone.

  2. Tryk på knappen Indstillinger, og tryk derefter på Registrer.

  3. Tryk på Personer, og tilpas derefter en eller flere af følgende muligheder:

    • Enheder: Vælg Meter eller Fod.

    • Lydfeedback efter afstand: Tryk på reduktionsknappen eller forøgelsesknappen for at justere afstanden for lydfeedback. Når der registreres personer inden for den anførte afstand, stiger feedback-tonehøjden.

    • Feedback: Slå en hvilken som helst kombination af Etiketter, Lyde, Tale og Haptisk feedback til. Hvis du slår Tale til, læser iPhone afstanden mellem dig og en anden person op.

  4. Når du er færdig, skal du trykke på knappen Tilbage, trykke på den igen og derefter trykke på knappen OK.

Tilpas indstillingerne til registrering af møbler

  1. Gå til appen Forstørrelsesglas på din iPhone.

  2. Tryk på knappen Indstillinger, og tryk derefter på Registrer.

  3. Tryk på Møbler, og tilpas derefter en eller flere af følgende muligheder:

    • Enheder: Vælg Meter eller Fod.

    • Lydfeedback efter afstand: Tryk på reduktionsknappen eller forøgelsesknappen for at justere afstanden for lydfeedback. Når der registreres møbler inden for den anførte afstand, stiger feedback-tonehøjden.

    • Feedback: Slå en hvilken som helst kombination af Etiketter, Lyde, Tale og Haptisk feedback til. Hvis du slår Tale til, læser iPhone afstanden mellem dig og møblerne op.

    • Meddelelse om siddepladser: Slå Meddelelse om siddepladser til for at få oplysninger om antallet af personer, der sidder på stole og sofaer.

  4. Når du er færdig, skal du trykke på knappen Tilbage, trykke på den igen og derefter trykke på knappen OK.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.