Opret og rediger begivenheder i Kalender på iPhone

Brug appen Kalender til at oprette og redigere begivenheder, aftaler og møder.

En kalender i Dagsoversigt med dagens begivenheder. Knappen Kalender findes nederst i midten af skærmen, og knappen Indbakke er i bunden til højre.

Siri: Bed Siri om noget, f.eks. “Planlæg et møde med Sofie kl. 9”.Lær at bruge Siri.

Tilføj en begivenhed

  1. Gå til appen Kalender på din iPhone.

  2. Tryk på knappen Tilføj øverst på skærmen i Dagsoversigt.

  3. Skriv titlen på begivenheden.

  4. Tryk på Lokalitet eller Videoopkald, og indtast derefter en fysisk placering, eller tryk på FaceTime for at indsætte et videolink til en ekstern begivenhed.

    Du kan også kopiere et FaceTime-link, du har oprettet eller modtaget, og indsætte det i feltet Lokalitet. Se Opret et link til et FaceTime-opkald.

  5. Angiv begivenhedens start- og sluttidspunkt, rejsetid, inviterede, bilag osv. (Du skal måske skubbe op for at angive alle oplysningerne om mødet).

  6. Tryk på knappen OK.

Tilføj en advarsel

Du kan indstille en advarsel for at blive mindet om en begivenhed, inden den finder sted.

  1. Gå til appen Kalender på din iPhone.

  2. Tryk på begivenheden, og tryk derefter på Rediger.

  3. Tryk på Advarsel i oplysningerne om begivenheden.

  4. Vælg, hvornår du ønsker at modtage en påmindelse.

    F.eks. “På tidspunkt for begivenhed”, “5 minutter før” eller andet.

    Bemærk: Hvis du tilføjer adressen på begivenhedens lokalitet, bruger Kalender appen Kort til at slå lokaliteter, trafikforhold og muligheder med offentlig transport op for at give dig besked, når det er tid til at tage afsted.

  5. Tryk på knappen OK.

Tilføj et bilag

Du kan føje et bilag til en begivenhed i kalender for at dele det med de inviterede.

  1. Gå til appen Kalender på din iPhone.

  2. Tryk på begivenheden, og tryk derefter på Rediger øverst til højre.

  3. Tryk på Tilføj bilag under oplysningerne om begivenheden.

  4. Find det arkiv, du vil vedlægge.

    Du kan finde arkivet ved at skrive navnet på det i søgefeltet, rulle, trykke på mapper for at åbne dem, trykke på Gennemse for at lede andre steder (f.eks. iCloud Drive) osv. Se Rediger arkiver og mapper, og find overførsler i Arkiver.

  5. Tryk på knappen OK.

Du fjerner bilaget ved at trykke på begivenheden, trykke på Rediger øverst til højre, skubbe til venstre over bilaget og derefter trykke på Fjern.

Find begivenheder i andre apps

Siri kan foreslå begivenheder, der findes i Mail, Beskeder og Safari – f.eks. bestilte flyrejser og hotelværelser – så du nemt kan tilføje dem i Kalender.

  1. Gå til appen Indstillinger  på din iPhone.

  2. Tryk på Apps, og tryk derefter på Kalender.

  3. Tryk på Siri, og slå derefter Vis i app til for at give Siri tilladelse til at foreslå begivenheder, der findes i andre apps.

Slå Lær af denne app til, hvis du vil give Siri tilladelse til at vise forslag i andre apps ud fra den måde, du bruger Kalender på.

Kopier og indsæt en begivenhed

Du kan kopiere en begivenhed og indsætte den ved en anden dato.

  1. Gå til appen Kalender på din iPhone.

  2. Hold en finger på begivenheden, og tryk derefter på Kopier.

  3. Hold en finger på det tidspunkt på en anden dato, hvor du vil indsætte begivenheden.

    Når du slipper, vises skærmen Ny begivenhed, og den kopierede begivenhed vises under Titel med den dato og det tidspunkt, hvor du vil indsætte begivenheden.

    Tip: Du kan også trykke på knappen Tilføj øverst på skærmen, efter at du har kopieret en begivenhed.

  4. Tryk på den kopierede begivenhed under Titel.

  5. Tryk på knappen OK.

Rediger en begivenhed

Du kan ændre tidspunktet for begivenheden og alle andre oplysninger om begivenheden.

  1. Gå til appen Kalender på din iPhone.

  2. Gør et af følgende:

    • Rediger hurtigt tidspunktet eller varigheden for mødet: Hold en finger på begivenheden i Dagsoversigt eller Ugeoversigt, og træk den til et nyt tidspunkt, eller juster gribepunkterne.

    • Rediger oplysninger om en begivenhed: Tryk på begivenheden, og tryk derefter på Rediger øverst til højre. Tryk på en indstilling i oplysningerne om begivenheden for at ændre den, eller tryk i et felt for at skrive nye oplysninger.

Slet en begivenhed

  1. Gå til appen Kalender på din iPhone.

  2. Tryk på begivenheden i Dagsoversigt, og tryk derefter på Slet begivenhed nederst på skærmen.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.