Skift indstillinger til Fitness på iPhone

Du kan indstille notifikationer, som hjælper dig med at nå dine daglige aktivitetsmål. Du kan også opdatere dine sundhedsoplysninger, skifte mål, indstille foretrukken måleenhed og skifte indstillinger til dine træninger.

Skift notifikationer om Fitness

  1. Gå til appen Fitness på din iPhone.

  2. Tryk på Oversigt, og tryk derefter på dit billede eller dine initialer øverst til højre.

  3. Tryk på Notifikationer, og slå derefter de notifikationer fra, som du ikke længere vil se.

Opdater dine sundhedsoplysninger

Du kan opdatere højde, vægt, kørestolsfunktion og tilføje en graviditet i Sundhed.

  1. Gå til appen Fitness på din iPhone.

  2. Tryk på Oversigt, og tryk derefter på dit billede eller dine initialer øverst til højre.

  3. Tryk på Sundhedsoplysninger, og foretag ændringerne.

  4. Tryk på OK, når du er færdig.

Indstil foretrukken måleenhed

  1. Gå til appen Fitness på din iPhone.

  2. Tryk på Oversigt, og tryk derefter på dit billede eller dine initialer øverst til højre.

  3. Tryk på Måleenhed, og foretag ændringerne.

Skift indstillinger til dine træninger

  1. Gå til appen Fitness på din iPhone.

  2. Tryk på Oversigt, og tryk derefter på dit billede eller dine initialer øverst til højre.

  3. Tryk på Træning, og gør et af følgende:

    • Få Siri til at læse dine træningsadvarsler op: Slå Stemmefeedback til eller fra.

    • Modtag en påmindelse om at sende et statustjek under træning: Slå Påmindelser om Statustjek til eller fra.

    • Sæt automatisk træninger på pause, når du stopper med at bevæge dig: Tryk på Automatisk pause, og slå Automatisk pause til eller fra.

    • Modtag en bekræftelse, når du er klar til at slutte din træning: Slå Bekræft afslutning af træning til eller fra.

    • Vælg måleenhed: Tryk på Måleenhed, og foretag ændringerne.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.