Beskyt dine dagbogsoptegnelser på iPhone

Du kan beskytte dine dagbogsoptegnelser på flere måder i appen Dagbog. Du kan låse din dagbog, du kan synkronisere dine dagbogsoptegnelser med iCloud, og du kan inkludere dine dagbogsoptegnelser i din iPhone-sikkerhedskopi, hvis du krypterer den og opbevarer den lokalt på en computer eller ekstern lagringsenhed.

Hold optegnelser ajour på tværs af dine enheder med iCloud

Dine optegnelser og de ændringer, du foretager i dem, vises på din iPhone, iPad og Mac, hvor du er logget ind på den samme Apple-konto, og når Dagbog er slået til i iCloud-indstillinger.

  1. Gå til appen Indstillinger på din iPhone.

  2. Tryk på dit navn, og tryk derefter på iCloud.

  3. Tryk på Se alle, og slå Dagbog til.

Hvordan sikkerhedskopierer jeg mine dagbogsoptegnelser?

Hvis du vil inkludere dine optegnelser i en sikkerhedskopi af din iPhone, skal din iPhone-sikkerhedskopi være krypteret og lagret lokalt på din computer eller eksterne lagringsenhed. Dagbogsoptegnelser er ikke inkluderet i iCloud-sikkerhedskopier, men du kan kontrollere, at de synkroniseres til iCloud i Indstillinger.

Når du opretter krypterede sikkerhedskopier, har du en kopi af dine optegnelser, som du kan bruge, hvis din iPhone udskiftes, mistes eller bliver stjålet. Du kan læse om, hvordan du opretter krypterede sikkerhedskopier, i Apple-supportartiklen Sikkerhedskopier dagbogsoptegnelser i en krypteret sikkerhedskopi.

Lås din dagbog

Du kan holde din dagbog privat, så det kun er dig, der kan få adgang til den med Face ID, Touch ID eller din kode.

En skærm i appen Dagbog, der beder dig om at bruge Face ID til at låse din dagbog op.

Du kan låse din dagbog på følgende måder:

  • Fra hjemmeskærmen eller appbibliotek: Se Lås eller skjul en app.

  • I appen Dagbog: Tryk på knappen Mere over resumeet over indblik, og tryk derefter på Lås dagbog.

  • I appen Indstillinger: Gå til Indstillinger > Apps > Konti, og tryk derefter på Lås dagbog.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.