Se dine minder i Fotos på iPhone

Samlingen Minder i appen Fotos omfatter tilpassede samlinger med personer og videoer, der indeholder en person, et kæledyr, et sted, en aktivitet eller en begivenhed med særlig betydning fra dit fotobibliotek.

Appen Fotos er åben med samlingen Minder.

Se dine minder

  1. Gå til appen Fotos på din iPhone.

  2. Tryk på Samlinger.

  3. Skub til venstre under Minder for at rulle gennem et udvalg af dine minder, eller tryk på Minder for at se dem alle.

  4. Vælg et minde for at se alle fotos og videoer, der er inkluderet i mindet.

  5. Mens du ser et minde, har du følgende muligheder:

    • Filtrer og sorter fotos og videoer i mindet: Tryk på knappen Sorter og filtrer.

    • Se alle fotos og videoer i mindet: Tryk på Vis alle

    • Søg efter fotos og videoer i mindet: Tryk på knappen Search.

    • Del mindet, slet mindet, eller vis mindets lokalitet på et kort: Tryk på knappen Mere.

    • Del bestemte fotos og videoer i mindet: Tryk på Vælg, tryk på de fotos og videoer, du vil dele, og tryk derefter på knappen Del.

    • Afspil filmen med minder: Tryk på knappen Afspil.

  6. Tryk på knappen Tilbage for at lukke mindet og vende tilbage til samlingen.

Føj et minde til Favoritter

Identificer dine favoritminder, så de bliver lettere at finde.

  1. Gå til appen Fotos på din iPhone.

  2. Tryk på Samlinger.

  3. Skub til venstre under Minder for at rulle gennem et udvalg af dine minder, eller tryk på Minder for at se dem alle.

  4. Hold en finger på et minde, og tryk derefter på Føj til favoritminder.

Hvis du vil se dine favoritminder, skal du gå til fanen Samlinger, trykke på Minder og derefter trykke på Favoritter.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.