Afspil musik på iPhone

Afspil musik, du tilføjet eller hentet fra Apple Music, musik og videoer, du har synkroniseret til iPhone, samt dine iTunes Store-køb.

Siri: Du kan bruge Siri til at søge efter og afspille musik, føje musik til dit bibliotek m.m. Spørg eksempelvis Siri om noget i retning af: “Afspil noget, jeg kan lide.” Se Afspil musik og podcasts med Siri.

Fanen Bibliotek viser en liste over kategorier, herunder Playlister, Kunstnere, Album, Sange, Musikvideoer og Overførsler. Under listen ses overskriften Senest tilføjet. Miniafspilleren viser titlen på den aktuelle sang, og knapperne Pause og Næste vises nederst.

Afspil sange fra dit bibliotek

  1. Gå til appen Musik på din iPhone.

  2. Tryk på Bibliotek, og tryk derefter på en kategori som Album eller Sange. Tryk på Hentet for kun at se den musik, der opbevares på iPhone.

    Tip: Hvis du vil afspille sange fra en kunstners katalog og blande hits med ukendte sange, skal du gå til en kunstnerside og trykke på knappen Afspil ud for kunstnerens navn.

  3. Rul for at gennemse, eller skriv i søgefeltet for at filtrere resultaterne for at finde det, du vil afspille.

  4. Tryk på et emne, og tryk derefter på Afspil, eller tryk på Bland for at blande et album eller en playliste.

    Du kan også holde en finger på en playliste eller et album og derefter trykke på Afspil.

Du kan ændre listen med bibliotekskategorier ved at trykke på knappen Mere, trykke på Rediger sektioner og derefter vælge de kategorier, du vil tilføje, f.eks. Genrer og Samlinger. Tryk på eksisterende kategorier for at fjerne dem.

Stream anbefalede sange

  1. Gå til appen Musik på din iPhone.

  2. Gør et af følgende for at finde musik, du vil afspille:

    • Se anbefalinger, der er skræddersyet til dig: Tryk på Hjem, og tryk derefter på en playliste eller et album.

    • Se nyheder i Apple Music: Tryk på Nyt, og find derefter musik efter din sindsstemning, nye udgivelser, hitlister m.m.

    • Søg i Apple Music-kataloget: Se Søg efter musik.

  3. Tryk på et emne, og tryk derefter på Afspil, eller tryk på Bland for at blande et album eller en playliste.

    Du kan også holde en finger på en playliste eller et album og derefter trykke på Afspil.

Afspil musik fra låseskærmen eller fra en anden app

Åbn Kontrolcenter, og tryk derefter på lydkortet.

Tip: Du kan også identificere en sang, der afspilles på eller i nærheden af din iPhone, ved at føje knappen Musikgenkendelse til Kontrolcenter. Åbn Kontrolcenter, tryk på knappen Tilføj øverst til venstre, tryk på Tilføj en betjeningsmulighed nederst, og tryk derefter på knappen Identificer musik. Åbn Kontrolcenter, mens en sang afspilles, og tryk derefter på knappen Identificer musik.

Kontrolcenter på iPhone, der viser en pil, der peger på lydkortet, hvor du kan styre musik fra låseskærmen, eller når du bruger en anden app.

Afspil musik, der deles på en computer i nærheden

Hvis en computer på dit netværk deler musik via Deling i hjemmet, kan du streame dens musik til din iPhone.

  1. Gå til appen Indstillinger på din iPhone.

  2. Tryk på Apps, og tryk derefter på Musik.

  3. Tryk på Log ind under Deling i hjemmet, og log derefter ind på din Apple-konto.

  4. Gå til appen Musik , tryk på Bibliotek > Deling i hjemmet, og vælg derefter et delt bibliotek.

Indstil begrænsninger for indhold

Du kan blokere anstødeligt indhold, slå musikvideoer fra, begrænse indhold efter aldersgrænser m.m.

  1. Gå til appen Indstillinger  på din iPhone.

  2. Tryk på Skærmtid, og tryk derefter på Indhold og anonymitet.

  3. Tryk på App Store, Medier, Internet & spil, og indstil en eller flere af de tilgængelige begrænsninger.

    Bemærk: Hvis du allerede har sange med anstødeligt indhold i dit bibliotek, er de nedtonede og kan ikke afspilles.

Sorter din musik

  1. Gå til appen Musik på din iPhone.

  2. Tryk på Bibliotek, og tryk derefter på Playlister, Album, Sange, Tv og film eller Musikvideoer.

  3. Tryk på knappen Mere, og vælg en sorteringsmetode, f.eks. Titel, Kunstner, Dato tilføjet eller Udgivelsesdato.

Du kan også blande og gentage sange, sætte dem i kø i en bestemt rækkefølge eller skabe overgange mellem sange med Glidende skift eller AutoMix.

Når du køber adgang til film, tv-udsendelser, musik, musikvideoer, e-bøger, lydbøger eller ringetoner fra Apple, kan du også vælge at hente disse emner og beholde dem permanent på en kompatibel iPhone, iPad, Mac eller pc. Apple kan ikke tilbagekalde det hentede indhold, og du kan altid få adgang til det hentede indhold uden at have forbindelse til internettet.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.