Opret en Freeform-tavle på iPhone

Du kan bruge appen Freeform til at oprette tavler til brainstorming og samarbejde. Foreslå f.eks. en rejse med venner, og lad alle deltage i planlægningen. Du kan tilføje tekst, huskesedler, fotos, videoer og andre typer af arkiver. Lærredet udvides, i takt med at du tilføjer indhold, så du aldrig bliver begrænset pga. pladshensyn eller sideformatering.

Opret en ny tavle

  1. Gå til appen Freeform på din iPhone.

  2. Tryk på knappen Ny tavle.

  3. Tryk på en af mulighederne nederst på skærmen, f.eks. knappen Tilføj tekstfelt eller knappen Medier, for at begynde at opbygge tavlen.

    En Freeform-tavle med tekst gengivet i en tegning, en huskeseddel, en figur, et tekstfelt og et billede.
  4. Flyt rundt på tavlen ved at trække fingeren, og zoom ind eller ud ved at knibe udad eller indad.

    Tip: Du kan forstørre mere præcist ved at trykke på knappen Mere, trykke på Oversigtsvalg og derefter trykke på en procentdel.

  5. Din tavle gemmes automatisk, mens du arbejder. Tryk på knappen Mere og derefter på Omdøb for at give din tavle et navn.

Opret en tavle fra en anden app

Du kan starte en ny Freeform-tavle med indhold fra en anden understøttet app, f.eks. Noter, Kort, Safari, Arkiver, Fotos m.m.

  1. Gå til den app, hvis indhold du vil bruge på en ny Freeform-tavle, på din iPhone.

  2. Åbn emnet, du vil anbringe på Freeform-tavlen (f.eks. en note, et kort, en webside, et PDF-dokument eller et skærmbillede).

    Vælg det, du vil dele, for kun at dele en del af et arkiv på en tavle (i stedet for hele websiden eller noten). Hvis dit valg inkluderer tekst, deles kun teksten.

  3. Tryk på Del eller knappen Del, og tryk derefter på symbolet for appen Freeform .

  4. Tryk på Ny tavle eller navnet på en eksisterende tavle.

    Enten vises et link eller emnet på tavlen.

Åbn en tavle

  1. Gå til appen Freeform på din iPhone.

  2. Tryk på den tavle, du vi åbne, eller gør et af følgende:

    • Hvis du er på en tavle: Tryk på knappen Tilbage i øverste venstre hjørne, og tryk derefter på en tavle.

    • Find en tavle, du har åbnet for nylig, delt med andre eller markeret som favorit: Tryk på knappen Tilbage i øverste venstre hjørne, tryk på en kategori, og tryk derefter på en tavle.

      Bemærk: Eventuelle invitationer til samarbejde, du modtager i appen Beskeder, vises under Invitationer på skærmen Delte tavler, indtil du accepterer dem.

Dubler en tavle

  1. Gå til appen Freeform på din iPhone.

  2. Tryk på knappen Mere øverst på skærmen, mens du gennemser Alle tavler, og tryk derefter på Vælg.

    Hvis du arbejder i en tavle, skal du trykke på knappen Tilbage for at gennemse Alle tavler.

  3. Tryk på de tavler, du vil kopiere, og tryk derefter på Dubler.

Eller hold en finger på miniaturen eller på tavlens navn, og tryk på Dubler.

Bemærk: Hvis du dublerer en delt tavle, bliver kopien ikke delt. Se Send en kopi af en tavle for at sende et snapshot af tavlen til nogen eller Inviter andre til at samarbejde om en tavle for at dele tavlen igen.

Føj en tavle til Favoritter

  1. Gå til appen Freeform på din iPhone.

  2. Gør et af følgende:

    • Mens du browser i Alle tavler: Hold en finger på miniaturen eller på tavlens navn, og tryk derefter på Favorit.

    • Hvis du er på en tavle: Tryk på knappen Mere, og tryk derefter på Favorit.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.