Tilføj baggrunde i Beskeder på iPhone

Du kan føje en baggrund til en samtale i iMessage. Andre personer i samtalen kan også se baggrunden på deres enheder og ændre baggrunden for gruppen.

Bemærk: Hvis du vil tilføje, se eller ændre baggrunde i en samtale, skal du bruge iMessage med iOS 26, iPadOS 26, macOS Tahoe, watchOS 26, visionOS 26 eller nyere versioner.

En samtale i Beskeder med en baggrund.

Brug en dynamisk baggrund

  1. Gå til appen Beskeder på din iPhone.

  2. Gå til den samtale, som du vil føje en baggrund til.

  3. Tryk på kontakten eller gruppesymbolet øverst i samtalen, og tryk på Baggrunde.

  4. Tryk på Farve, Himmel, Vand eller Nordlys.

  5. Skub til venstre for at vælge en mulighed.

    Tip: Tryk på farveområderne i de nederste hjørner for at tilpasse farverne for Farve.

  6. Tryk på knappen OK for at føje baggrunden til samtalen.

Brug et foto som en baggrund

  1. Gå til appen Beskeder på din iPhone.

  2. Gå til den samtale, som du vil føje et foto til baggrunden til.

  3. Tryk på kontakten eller gruppesymbolet øverst i samtalen, og tryk på Baggrunde.

  4. Tryk på Foto, og tryk for at vælge et foto fra dit bibliotek.

    Tip: Hvis nogen har delt et foto, som du vil bruge som baggrund, skal du holde en finger på fotoet i beskeden og derefter trykke på Indstil som baggrund.

  5. Gør et af følgende:

    • Beskær billedet: Knib ind eller ud.

    • Fjern farven: Skub til venstre til Sort/hvid.

    • Anvend et farvefilter: Skub til venstre til Duotonet eller Akvarel, og tryk på farveprøven for at ændre paletten.

  6. Tryk på knappen OK for at føje baggrunden til samtalen.

Du kan indstille samtaler, så de viser baggrunde, når du vender tilbage til dem. Gå til Indstillinger > Apps > Beskeder, og slå Start med synlige billeder til.

Hvis Apple Intelligence* er slået til, kan du bruge Image Playground til at oprette unikke billeder til baggrunden i dine samtaler. Se Brug Apple Intelligence i Beskeder.

Bemærk: Du kan indstille din (eller et familiemedlems) iPhone til at modtage advarsler, før et baggrundsbillede med følsomt indhold sendes eller modtages. Se Modtag advarsler om følsomt indhold eller Søg efter billeder og videoer med følsomt indhold.

Tilbagestil til en neutral baggrund

Bemærk: Hvis en baggrund fjernes, ses ændringen hos alle deltagere i en samtale.

  1. Gå til appen Beskeder på din iPhone.

  2. Gå til samtalen med den baggrund, du vil fjerne.

  3. Tryk på kontakten eller gruppesymbolet øverst i samtalen, og tryk på Baggrunde.

  4. Tryk på Ingen.

Slå samtalebaggrunde fra

Når du slår samtalebaggrunde fra, kan andre i samtalen stadig se enhver baggrund, der er valgt for en samtale.

  1. Gå til appen Indstillinger  på din iPhone.

  2. Tryk på Apps, og tryk derefter på Beskeder.

  3. Slå samtalebaggrunde fra.

*Apple Intelligence er tilgængelig i en betaversion med understøttelse af følgende sprog: Engelsk, dansk, nederlandsk, fransk, tysk, italiensk, norsk, portugisisk, spansk, svensk, tyrkisk, forenklet kinesisk, traditionelt kinesisk, japansk, koreansk og vietnamesisk. Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder. Du kan få flere oplysninger om tilgængelighed af funktioner og sprog samt systemkrav i Apple-supportartiklen Sådan får du Apple Intelligence.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.