Optag din personlige stemme på iPhone

Hvis der er risiko for, at du mister din stemme, eller hvis du har et talehandicap, kan du bruge funktionen Personlig stemme på iPhone til at oprette en syntetisk stemme, der lyder som dig. Du kan bruge din personlige stemme med Livetale og få det, du skriver, læst op under personlige samtaler, under telefonopkald og FaceTime-opkald og i apps med kommunikationshjælpemidler.

  1. Gå til appen Indstillinger  på din iPhone.

  2. Tryk på Tilgængelighed, og tryk derefter på Personlig stemme.

  3. Tryk på Opret en personlig stemme, og følg instruktionerne på skærmen.

    (Hvis du har brug for at sætte din optagelse på pause, skal du trykke på OK. Du genoptager optagelsen ved at trykke på navnet på din personlige stemme og trykke på Fortsæt optagelse).

    Slå Del på tværs af enheder til for at tillade, at din personlige stemme bruges på alle dine enheder med iCloud. Slå Apps må anmode om at bruge til for at tillade, at apps anmoder om at bruge din personlige stemme.

Bemærk: Du skal indstille en adgangskode, før du kan se muligheden for at oprette din personlige stemme. Personlig stemme er tilgængelig på understøttede iPhone-modeller og er ikke tilgængelig på alle sprog. Se Apple-supportartiklen Brug Livetale på iPhone, iPad, Mac eller Apple Watch for at læse, hvordan du bruger Livetale med din personlige stemme.

Din personlige stemme gemmes på en sikker måde på din iPhone, så du kan bruge den under telefon- og FaceTime-opkald, i personlige samtaler og i AAC-apps (Alternative and Augmentative Communication) fra tredjeparter.

Vigtigt: Personlig stemme kan kun bruges med Livetale og med tredjepartsapps, som du tillader, f.eks. AAC-apps (Alternative and Augmentative Communication). Du kan kun bruge Personlig stemme til at oprette en stemme, der lyder som dig på enheden, vha. din egen stemme og til din egen personlige og ikke-kommercielle brug. Se Apple-supportartiklen Opret en personlig stemme på din iPhone, iPad eller Mac for at læse om, hvordan du opretter en personlig stemme. Din arvekontakt har ikke adgang til din personlige stemme.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.