Slut iPhone til en skærm med et kabel

Med det rette kabel eller mellemstik kan du slutte din iPhone til en sekundær skærm, f.eks. en computerskærm, et fjernsyn eller en projektor.

  1. Afhængigt af hvilken iPhone-model du har, skal du sætte et Lightning Digital AV-mellemstik, Lightning til VGA-mellemstik, USB-C-Display AV-mellemstik eller USB-C VGA-multiportmellemstik i opladningsporten i bunden af iPhone.

  2. Slut et HDMI-eller VGA-kabel til mellemstikket.

  3. Sæt den anden ende af HDMI- eller VGA-kablet i skærmen, fjernsynet eller projektoren.

  4. Skift til den rigtige videoindgang på skærmen, fjernsynet eller projektoren, hvis den ikke allerede er valgt. Se i vejledningen til skærmen, hvis du har brug for hjælp.

Mellemstikkene har en ekstra port, så du kan sætte ladekablet i og oplade din iPhone, mens en skærm, et fjernsyn eller en projektor er tilsluttet.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.