Indstil Beskeder på iPhone

I appen Beskeder kan du sende tekstbeskeder på to forskellige måder:

  • Via Wi-Fi eller mobiltjeneste, ved hjælp af iMessage med andre, der også bruger iMessage på en iPhone, iPad eller Mac. Dine iMessage-beskeder vises i blå bobler.

  • Med sms-/mms-beskeder, som vises i grønne bobler.

Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Hvad er forskellen på iMessage og sms/mms?

Slå iMessage til

  1. Gå til Indstillinger  > Beskeder, og slå derefter iMessage til.

  2. Du kan vælge, hvilke af dine telefonnumre og e-mailadresser du vil bruge med iMessage, ved at gå til Indstillinger > Beskeder > Send og modtag og derefter vælge mellem de tilgængelige muligheder under ”Du kan modtage iMessage-beskeder til og svare fra”.

Lær mere om iMessage.

Få adgang til dine beskeder på alle dine Apple-enheder

Når du slår Beskeder i iCloud til, gemmes alle de beskeder, du sender og modtager på din iPhone, i iCloud. Og når du logger ind med det samme Apple-id på en ny enhed, hvor Beskeder i iCloud også er slået til, vises alle dine samtaler automatisk der.

  1. Gå til Indstillinger  > [dit navn] > iCloud, og tryk på Vis alle.

  2. Slå Beskeder til (hvis funktionen ikke allerede er slået til).

  3. Hvis du vil bekræfte, hvilke andre enheder der skal modtage de sms-/mms-beskeder, du får på din iPhone, skal du gå til Indstillinger > Beskeder > Videresendelse af sms.

Når du har slået Beskeder i iCloud til, vil alle beskeder eller bilag, du sletter på iPhone, også blive slettet på dine andre Apple-enheder (iOS 11.4, iPadOS 13 og macOS 10.13.5 og nyere versioner), hvor Beskeder i iCloud er slået til. Se Indstilling af iCloud til Beskeder på alle enheder i Brugerhåndbog til iCloud.

Bemærk: Beskeder i iCloud bruger iCloud-lagringsplads. Se Brug iCloud på iPhone.

Vælg andre enheder til sms-/mms-beskeder

Hvis du ikke har slået Beskeder til i iCloud, kan du indstille din iPhone, så en sms, som du sender eller modtager, vises på dine andre Apple-enheder.

  1. Gå til Indstillinger  > Beskeder.

  2. Tryk på Videresendelse af sms, og slå derefter alle enheder til, du vil medtage.

Bemærk: Hvis du ikke bruger tofaktorgodkendelse, skal du indtaste en sekscifret aktiveringskode, som vises på den anden enhed.

Del dit navn og foto

Du kan dele dit navn og foto med andre i Beskeder. Du beslutter selv, om du vil dele det, når du sender eller modtager en besked fra en ny kontakt.

  1. Åbn appen Beskeder på din iPhone.

  2. Gør et af følgende på listen Samtaler i Beskeder:

    • Tryk på Rediger i øverste venstre hjørne.

    • Tryk på knappen Mere i øverste højre hjørne.

  3. Tryk på Indstil navn og foto, slå Deling af navn og foto til, og rediger derefter følgende:

    • Dit billede: Tryk på Rediger under cirklen, og vælg derefter en indstilling. Dit foto kan være en Memoji, emoji eller et specielt billede.

    • Dit navn: Tryk på Navn.

    • Hvem kan se dit navn og billede: Tryk på Del automatisk, og vælg derefter en mulighed.

Du ændrer dit navn, billede eller hvem, der kan se dem, efter at du har indstillet dem, ved at trykke på Rediger eller knappen Mere og derefter trykke på Navn og foto.

Bemærk: Dit navn og foto vises muligvis ikke som forventet, når du sender beskeder til modtagere, der ikke bruger Apple-enheder.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.