Indstil e-mailnotifikationer på iPhone

I appen Mail kan du ændre indstillingerne til e-mailnotifikationer og vælge, hvilke postkasser og e-mailtråde du vil modtage notifikationer fra.

Ignorer e-mailnotifikationer

Du kan undgå forstyrrelser fra meget aktive e-mailtråde ved at ignorere notifikationer fra beskeder i en samtale.

  1. Åbn en e-mail i samtalen.

  2. Tryk på knappen Svar og derefter på Ignorer tråd.

Du kan vælge, hvad der skal ske med e-mails, du har ignoreret, ved at gå til Indstillinger  > Mail > Handling ved ignoreret tråd og vælge en mulighed.

Få notifikationer om svar på en e-mail eller tråd

Du kan indstille e-mailnotifikationer, der giver dig besked, når du modtager e-mails i dine favoritpostkasser eller fra dine VIP-kontakter.

  • Når du læser en e-mail: Tryk på knappen Svar og derefter på Underret mig.

  • Når du skriver en e-mail: Tryk på emnefeltet, tryk på knappen Giv mig besked i emnefeltet, og tryk derefter på Giv mig besked.

Du kan ændre den måde, notifikationer vises på, ved at gå til Indstillinger  > Mail > Notifikationer, og slå Tillad notifikationer til.

Rediger indstillinger til notifikationer i Mail

  1. Gå til Indstillinger  > Mail > Notifikationer, og sørg for, at Tillad notifikationer er slået til.

  2. Tryk på Tilpas notifikationer, og tryk derefter på den e-mailkonto, hvor du vil foretage ændringer.

  3. Vælg de indstillinger, du ønsker, f.eks. Advarsler eller Etiketter. Når du slår advarsler til, har du mulighed for at tilpasse dine lyde ved at ændre advarselstonen eller ringetonen.

Du kan indstille tidspunkter, hvor du vil tillade notifikationer fra appen Mail. Se Rediger notifikationsindstillinger.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.