Vurder steder i Kort på iPhone

I appen Kort kan du give vurderinger og fotos af steder, du besøger, for at hjælpe andre.

Et stedkort med en samlet vurdering af et sted, en vurdering med en tommelfinger opad og en knap til tilføjelse af fotos.

Bemærk: Apple-funktionen Vurderinger og fotos er tilgængelig i udvalgte områder. Funktionerne varierer alt efter land og område.

Vurder et sted, og indsæt fotos af det

  1. Tryk på et sted på kortet eller på et søgeresultat i Kort.

  2. Afhængigt af stedet skal du enten rulle ned på stedkortet eller trykke på Vurdering (øverst på stedkortet) og derefter gøre et af følgende:

    • Giv vurderinger: Tryk på knappen Synes godt om eller knappen Synes ikke om for de tilgængelige kategorier, og tryk derefter på OK.

    • Send fotos: Skub gennem fotogalleriet til slutningen, tryk på Tilføj foto, og følg instruktionerne på skærmen.

      Før du trykker på Tilføj for at indsende dine fotos, kan du kreditere dig selv for de fotos, du bidrager med, enten med dit navn eller et kaldenavn. Tryk på Fotokreditering, og slå derefter Vis kreditering til, og angiv om ønsket dit eget kaldenavn. (Den valgte fotokrediteringsmulighed gælder for alle fotos, du tidligere har indsendt og fortsætter med at indsende).

    Bemærk: Hvis du ikke kan se vurderingskategorier eller knappen Vurdering på stedkortet, kan du ikke vurdere lokaliteten eller tilføje et foto.

Du skal have et Apple-id for at overføre dine fotos til Apple.

Se eller rediger dine vurderinger og fotos

Du kan se og ændre dine vurderinger, tilføje og fjerne fotos, tilføje eller fjerne din fotokreditering og angive et kaldenavn til din fotokreditering.

  1. Tryk på dit billede eller dine initialer øverst til højre på søgekortet, og tryk derefter på Vurderinger og fotos.

    Hvis hverken dit billede eller dine initialer vises, skal du trykke på Annuller ud for søgefeltet eller trykke på søgefeltet og derefter på Annuller.

  2. Væg et af dine vurderede steder.

  3. Hvis du vil redigere dine vurderinger, skal du trykke på Vurdering, lave dine ændringer og derefter trykke på OK.

  4. Hvis du vil redigere dine fotos, skal du trykke på albummet Dine fotos og derefter gøre et af følgende:

    • Indsend et andet foto: Tryk på Tilføj.

    • Fjern et foto: Vælg fotoet, tryk på knappen Flere indstillinger, og tryk derefter på Slet dit foto.

    • Rediger din fotokreditering: Vælg fotoet, tryk på knappen Flere indstillinger, og tryk derefter på Skift fotokreditering. Den valgte fotokrediteringsmulighed gælder for alle fotos, du tidligere har indsendt og fortsætter med at indsende.

Dine vurderinger og fotos vises overalt, hvor du er logget ind med det samme Apple-id.

Du modtager muligvis en opfordring i Kort til at sende en vurdering eller et foto, hvis du for nylig har besøgt eller taget et foto af et interessepunkt. Forslagene behandles på enheden og kan ikke læses af Apple. Hvis du ikke ønsker at modtage disse opfordringer, skal du gå til Indstillinger  > Kort og slå Vis vurderinger og forslag til fotos fra.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.