Introduktion til Hjem på iPhone

Du kan bruge appen Hjem til sikker styring og automatisering af HomeKit- og Matter-kompatibelt tilbehør, såsom lys, låse og termostater. Når du indstiller sikkerhedskameraer, der understøtter HomeKit Secure Video, kan du optage video og få en notifikation, når et kamera genkender nogen, eller når der afleveres en pakke ved døren. Du kan også åbne en kompatibel lås med en nøgle til hjemmet, gruppere flere højttalere, der skal afspille samme lyd, og sende og modtage beskeder via samtaleanlæg på understøttede enheder.

Du kan oprette automatiseringer, der afvikles automatisk på bestemte tidspunkter, eller når du aktiverer noget bestemt tilbehør (f.eks. når du låser hoveddøren op). Du kan også fjernstyre dit hjem ved hjælp af en hjemmehub – en Apple TV-enhed (4. generation eller nyere modeller) eller HomePod-højttalere. Du og andre, som du inviterer, kan fjernstyre dit hjem på en sikker måde, mens du er væk.

Bemærk: Matter-kompatibelt tilbehør kræver en hjemmehub, f.eks. en HomePod-højttaler eller Apple TV 4K. Thread-tilbehør kræver en Thread-aktiveret hjemmehub, f.eks. Apple TV 4K (3. generation) Wi-Fi + Ethernet, HomePod mini eller en understøttet grænserouter fra tredjepart.

Overblik over hjemmet

Med appen Hjem kan du nemt navigere og styre dit tilbehør. I appen Hjem skal du trykke på fanen Hjem for at vise følgende sektioner:

  • Kategorier: Tryk på en kategori som Klima, Lys, Sikkerhed, Højttalere og TV eller Vand for at få vist alt relateret tilbehør på en skærm, organiseret efter værelse.

  • Kameraer: Video fra op til fire kameraer kan vises under Kameraer. Skub til venstre for at se flere kameraer.

  • Scener: Opret scener for at betjene mere tilbehør med et tryk eller en anmodning til Siri. Tryk f.eks. på en scene for at trække persiennerne for og tænde lamperne om aftenen.

  • Favoritter: Føj det tilbehør, du bruger oftest, til Favoritter, så du hurtigt kan styre det fra fanen Hjem.

  • Værelser: Tilbehør organiseres efter værelser, så du kan finde lige det tilbehør, du har brug for.

Fanen Hjem viser fra top til bund fire kategorier, to scener, tre kamerabilleder og status for et værelse. Langs bunden er fanerne Hjem (som er valgt), Automatisering og Opdag.

Rediger fanen Hjem

Du kan organisere fanen Hjem, som det passer dig bedst.

Tryk på knappen Mere, og gør derefter et af følgende.

  • Omarranger emner: Vælg Rediger Hjem-oversigt, og træk derefter felter til en anden placering. Tryk på OK, når du er færdig.

  • Byt rundt på sektioner: Du kan ændre, hvordan sektioner som Favoritter eller Scener skal organiseres på fanen Hjem, ved at vælge Skift rækkefølge på sektioner og derefter trække knappen Skift rækkefølge ved siden af en sektion til en ny placering. Tryk på OK, når du er færdig.

  • Skift størrelse på symboler: Vælg Rediger Hjem-oversigt, tryk på et felt, tryk på knappen Skift størrelse, og tryk derefter på OK.

Du kan få mere at vide om, hvordan du opretter og føjer tilbehør til et smart hjem med dine Apple-enheder, ved at trykke på Opdag nederst på skærmen.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.