Brug Energiprognose til at planlægge energiforbruget i Hjem på iPhone (kun USA)

Den elektricitet, der driver dit hjem, kommer fra forskellige kilder, som kan omfatte vedvarende energi som sol og vind eller fossile brændstoffer som kul og naturgas. De kilder, der forsyner dit hjem med strøm, kan ændre sig i løbet af dagen. I appen Hjem på din iPhone kan du se en prognose for dit område, der fremhæver rene og mindre rene tidspunkter, som kan hjælpe dig med at reducere CO2-udledningen, så du kan få hjælp til at vælge, hvornår du skal bruge elektricitet.

Du skal have forbindelse til internettet for at se Energiprognose, og Lokalitetstjenester skal være slået til for appen Hjem.

Bemærk: Energiprognose er kun tilgængelig i det kontinentale USA og ikke i Alaska eller Hawaii.

Vis Energiprognose

  1. Åbn appen Hjem for at vise fanen Hjem.

  2. Tryk på kategorien Energi øverst på skærmen for at få vist widgetten Energiprognose.

    Grønne søjler i widgetten viser, hvornår der er ren energi til rådighed i dit område – f.eks. fra kl. 16 til kl. 22. Hvis der ikke er nogen søjler, er der ikke udsigt til ren energi i den nærmeste fremtid.

Hvis du er ude at rejse, viser Energiprognose energioplysninger for både dit hjem og den lokalitet, hvor din iPhone er.

Bemærk: Hvis du ikke har føjet tilbehør til dit hjem, vises widgetten Energiprognose, når du åbner appen Hjem.

Modtag notifikationer fra Energiprognose

Hvis du vil modtage notifikationer, når elektriciteten til dit hjem bliver produceret af rene eller vedvarende energikilder, skal du trykke på knappen Notifikationer i widgetten Energiprognose i appen Hjem, og derefter trykke på Underret mig.

Slå Energiprognose fra

  1. Tryk på knappen Mere på fanen Hjem, og tryk derefter på Hjem-indstillinger.

  2. Tryk på Energi, og slå Vis energiprognose fra.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.