Forstør og undersøg objekter omkring dig med iPhone

Med appen Forstørrelsesglas kan du bruge din iPhone som et forstørrelsesglas, så du kan zoome ind på objekter i nærheden af dig. Du kan også bruge din iPhone til at filtrere farver, tilføje kontrast, øge fokus og fastfryse billeder. På understøttede modeller kan du fortolke dine omgivelser med Registreringsfunktion.

Skærmen Forstørrelsesglas, der viser et nærbillede af en blomst.

Slå Forstørrelsesglas til

Åbn appen Forstørrelsesglas på en af følgende måder:

Siri: Sig f.eks.: ”Åbn Forstørrelsesglas.” Lær at bruge Siri.

  • Tryk på symbolet for appen Forstørrelsesglas på din iPhone.

    (Hvis du ikke kan se symbolet for appen Forstørrelsesglas på hjemmeskærmen, skal du gå til appbiblioteket og se i mappen Hjælpeapps).

  • Åbn Kontrolcenter, og tryk derefter på knappen Forstørrelsesglas.

    (Hvis du ikke kan se knappen Forstørrelsesglas, kan du føje den til Kontrolcenter – gå til Indstillinger  > Kontrolcenter, og tryk derefter på knappen Indsæt ved siden af Forstørrelsesglas).

Du kan også indstille din iPhone til at slå Forstørrelsesglas til ved at trykke på bagsiden af iPhone eller trykke tre gange på en knap (se Åbn funktioner hurtigt med Tilgængelig­heds­genvej på iPhone).

På iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max kan du tildele knappen Handling til åbning af Forstørrelsesglas. Se Brug og tilpas knappen Handling på iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max.

Juster billedet

  1. Åbn appen Forstørrelsesglas på din iPhone.

  2. Du justerer zoomniveauet ved at trække mærket til venstre eller højre.

  3. Brug en af følgende betjeningsmuligheder:

    • Juster lysstyrken: Tryk på knappen Lysstyrke.

    • Juster kontrasten: Tryk på knappen Kontrast.

    • Anvend farvefiltre: Tryk på knappen Filtre. (Se Vælg dine foretrukne farvefiltre).

    • Tilføj mere lys: Tryk på knappen Lommelygte for at tænde lommelygten.

    • Lås fokus: Tryk på knappen Fokuslås.

    • Skift til et andet kamera: Tryk på knappen Kameraer for at skifte til kameraet på forsiden eller bagsiden. På iPhone 13 Pro, iPhone 13 Pro Max, iPhone 14 Pro, iPhone 14 Pro Max, iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max kan du også vælge Nærbillede, når du har brug for at se noget meget småt, der er meget tæt på kameraet.

  4. Skub til venstre for at vise flere betjeningsmuligheder. Hvis du kan se de betjeningsmuligheder, du vil bruge, kan du tilføje flere betjeningsmuligheder.

Du kan gemme dine foretrukne betjeningselementer til tilbagevendende opgaver og situationer – som f.eks. at læse en menu på en restaurant. Tryk på knappen Indstillinger, og tryk derefter på Gem ny aktivitet. Hvis du vil redigere dine gemte aktiviteter, skal du trykke på knappen Indstillinger, trykke på Indstillinger, trykke på Aktiviteter og derefter trykke på navnet på den aktivitet, du vil redigere.

Tag et stillbillede

Du kan tage et eller flere stillbilleder og kontrollere dem.

Bemærk: Stillbilleder gemmes ikke i Fotos.

  1. Åbn appen Forstørrelsesglas på din iPhone.

  2. Tryk på knappen Tag stillbillede.

  3. Du kan tage flere stillbilleder ved at trykke på Multifotoknappen, flytte kameraet og derefter trykke på knappen Tilføj.

    Du kan kontrollere stillbillederne ved at trykke på Vis og derefter trykke på de billeder, du vil se.

  4. Tryk på knappen Luk eller OK for at vende tilbage til livebilledet i objektivet.

Brug Registreringsfunktion

understøttede modeller kan du bruge appen Forstørrelsesglas til at registrere personer eller døre, til at få billedbeskrivelser af dine omgivelser og til at læse tekst eller interaktive etiketter omkring dig.

  1. Åbn appen Forstørrelsesglas på din iPhone.

  2. Tryk på knappen Registreringsfunktion for at få adgang til Registreringsfunktion.

  3. Gør et af følgende:

Vigtigt: Registreringsfunktion bør ikke bruges i højrisiko- eller nødsituationer, under omstændigheder, hvor du kan komme til skade eller blive såret, eller til navigation.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.