Indstil en kode på iPhone

Af sikkerhedsmæssige årsager skal du indstille en kode, der skal indtastes for at låse iPhone op, når du tænder den eller afbryder vågeblus. Når du indstiller en kode, slås databeskyttelse til, som krypterer dine data på iPhone med 256-bit AES-kryptering. (Nogle apps kan fravælge brug af databeskyttelse).

Indstil eller rediger koden

  1. Gå til Indstillinger , og foretag derefter en af følgende handlinger, afhængigt af din model:

    • På en iPhone med Face ID: Tryk på Face ID & kode.

    • På en iPhone med knappen Hjem: Tryk på Touch ID & kode.

  2. Tryk på Slå kode til eller Skift kode.

    Du kan se muligheder for at oprette en kode ved at trykke på Indstillinger til kode. De sikreste muligheder er Speciel alfanumerisk kode og Speciel numerisk kode.

Når du har indstillet en kode, kan du på understøttede modeller bruge Face ID eller Touch ID til at låse iPhone op (afhængigt af modellen). Med henblik på yderligere sikkerhed skal du dog altid indtaste din kode for at låse din iPhone op under følgende betingelser:

  • Du tænder eller genstarter din iPhone.

  • Du har ikke låst din iPhone op i over 48 timer.

  • Du har ikke låst din iPhone op med koden i de sidste 6,5 dage, og du har ikke låst op for den med Face ID eller Touch ID inden for de seneste 4 timer.

  • Din iPhone modtager en ekstern låsekommando.

  • Der er fem mislykkede forsøg på at låse din iPhone op med Face ID eller Touch ID.

  • Der er indledt et forsøg på at bruge Nødopkald SOS (se Brug Nødopkald SOS).

  • Der er indledt et forsøg på at se din Nødinfo (se Indstil og se din Nødinfo).

Vælg, hvornår iPhone skal låses automatisk

Gå til Indstillinger  > Skærm & lysstyrke > Automatisk lås, og indstil en periode.

Skærmen Automatisk lås med indstillinger til, hvor lang tid der skal gå, før iPhone automatisk låses.

Bemærk: Hvis du har iPhone på hjemmeskærmen, og du ikke foretager dig noget, reduceres tiden for Automatisk lås til det halve.

Slet data efter 10 forkerte koder

Indstil iPhone til at slette alle oplysninger, medier og personlige indstillinger efter 10 mislykkede forsøg i træk på at indtaste koden.

  1. Gå til Indstillinger , gør derefter et af følgende:

    • På en iPhone med Face ID: Tryk på Face ID & kode.

    • På en iPhone med knappen Hjem: Tryk på Touch ID & kode.

  2. Rul til bunden, og slå Slet data til.

    Knappen Slet data, der findes nederst på skærmen Face ID & kode i Indstillinger.

Når alle data er slettet, skal du gendanne din enhed fra en sikkerhedskopi. Hvis du ikke sikkerhedskopierede din iPhone, skal du indstille den igen som ny.

Slå koden fra

  1. Gå til Indstillinger , gør derefter et af følgende:

    • På en iPhone med Face ID: Tryk på Face ID & kode.

    • På en iPhone med knappen Hjem: Tryk på Touch ID & kode.

  2. Tryk på Slå kode fra.

Nulstil koden

Hvis du indtaster en forkert kode seks gange i træk, låses du ude af enheden, og du modtager en besked om, at iPhone er slået fra. Hvis du ikke kan huske koden, kan du slette din iPhone med en computer eller gendannelsesfunktionen og derefter indstille en ny kode. Se Apple-supportartiklen Hvis du har glemt koden til din iPhone, eller hvis din iPhone er deaktiveret.

Bemærk: Hvis du oprettede en sikkerhedskopi i iCloud eller på en computer, inden du glemte koden, kan du gendanne data og indstillinger fra sikkerhedskopien.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.