Før en gruppesamtale i Beskeder på iPhone

Brug appen Beskeder til at sende en gruppebesked. I en gruppesamtale kan du gøre folk opmærksom på bestemte beskeder og endda samarbejde om projekter.

iPhone med en gruppesamtale inklusive delte arkiver.

Send en ny besked til en gruppe

Du kan sende beskeder til flere personer for at starte en gruppesamtale.

  1. Åbn appen Beskeder på din iPhone.

  2. Tryk på knappen Ny besked øverst på skærmen for at starte en ny samtale.

  3. Indtast telefonnummer, kontaktnavn eller Apple-id for hver modtager, eller tryk på knappen Tilføj kontakt, og vælg derefter kontakter.

    Bemærk: Hvis en eller flere af dine modtagere ikke bruger iMessage, vises beskeder i grønne bobler i stedet for blå.

  4. Tryk i tekstfeltet, skriv din besked, og tryk derefter på knappen Send.

Føj en person til en eksisterende gruppesamtale

Hvis du har mindst to andre personer med i en gruppesamtale, kan du tilføje flere kontakter.

  1. Åbn appen Beskeder på din iPhone.

  2. Tryk på den gruppesamtale, du vil føje en person til.

  3. Tryk på gruppens navn øverst i samtalen, og tryk derefter på den knap, der viser, hvor mange personer der er med i samtalen.

    Samtaleoplysninger for en gruppe.
  4. Tryk på Tilføj kontakt, og indtast derefter den nye modtagers telefonnummer, kontaktnavn eller Apple-id.

    Eller tryk på knappen Tilføj kontakt, og vælg derefter en kontakt fra listen.

Bemærk: Hvis der er nogen i gruppen, som ikke har slået iMessage til, skal du følge instruktionerne på skærmen for at starte en ny gruppe.

Hvis der kun er én anden person i samtalen, skal du begynde en ny gruppesamtale for at tilføje en anden person.

Hvis du vil fjerne nogen fra en gruppesamtale, skal du skubbe til venstre på deres navn og derefter trykke på Fjern.

Forlad en gruppesamtale

Du kan forlade en gruppesamtale, hvis der er mindst tre deltagere i samtalen.

  1. Åbn appen Beskeder på din iPhone.

  2. Tryk på den gruppesamtale, du vil forlade.

  3. Tryk på gruppenavnet øverst i samtalen.

  4. Rul ned, og tryk på Forlad denne Samtale eller Slet og bloker denne Samtale. (Læs mere om at slette og blokere samtaler).

    Blokerede samtaler flyttes til mappen Slettet for nylig, hvor du kan gendanne dem.

Hvis du vil blive i en gruppesamtale, men vil stoppe notifikationer fra den, kan du gøre samtalen lydløs i stedet for.

Omtal personer i en gruppesamtale

Du kan nævne nogen ved navn i en gruppesamtale for at henlede deres opmærksomhed på en bestemt besked, så de får en notifikation. Afhængigt af indstillingerne kan den person, du nævner, få besked, selvom vedkommende har slået lyd fra i samtalen.

  1. Åbn appen Beskeder på din iPhone.

  2. Begynd at skrive navnet på en kontakt i tekstfeltet i en samtale.

  3. Tryk på kontaktens navn, når det vises.

    Du kan også omtale en kontakt i Beskeder ved at skrive @ efterfulgt af kontaktens navn.

    Du kan ændre, hvordan eller hvornår du modtager notifikationer, hvis dit navn nævnes, i Beskeder. Gå til Indstillinger  > Beskeder > Giv mig besked.

Skift navn og billede til en gruppesamtale

Du kan navngive en gruppesamtale og vælge et billede til at repræsentere den. Alle, der har slået iMessage til, vil se det nye navn og billede.

  1. Åbn appen Beskeder på din iPhone.

  2. Tryk på navnet eller nummeret øverst i samtalen.

  3. Tryk på Vælg navn og foto, og vælg en mulighed.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.