Søg efter steder i Kort på iPhone

Du kan bruge appen Kort til at søge efter adresser, landmærker, tjenester m.m.

Søg efter et sted

Siri: Sig f.eks.: “Vis mig Københavns Hovedbanegård.” Lær at bruge Siri.

Du kan også trykke i søgefeltet (øverst på søgekortet) og begynde at skrive.

Et søgekort, der viser resultater, som matcher en ufuldstændig sætning, ”Civic ce”.

Du kan søge på forskellige måder. Eksempel:

  • Vejkryds (“Østerbrogade og Jagtvej”)

  • Område (“Nyboder”)

  • Seværdighed (“Trapholt”)

  • Postnummer (“6062”)

  • Virksomhed (“film”, “restauranter København” “Apple Inc New York”)

Hvis du får vist en liste med resultater, kan du rulle på listen for at se mere. Tryk på et søgeresultat for at få mere at vide om et sted eller vejvisning til stedet.

Vis søgekortet, og gør det længere eller kortere

Hvis du ser en anden slags kort i stedet for søgekortet, skal du trykke på knappen Luk øverst til højre på kortet.

Du kan ændre størrelse på søgekortet ved at trække toppen af kortet op eller ned.

Find eller slet seneste søgninger

Du kan få vist en liste med de seneste søgeresultater ved at rulle ned til Seneste på søgekortet.

Du sletter et emne på listen ved at skubbe emnet til venstre. Eller du kan trykke på Mere lige over listen og derefter gøre et af følgende:

  • Slet en gruppe: Tryk på Slet over gruppen.

  • Slet et enkelt emne: Skub emnet til venstre.

Du kan også slette et sted fra dine favoritter, en knappenål eller seneste vejvisninger og rydde din lokalitetshistorik.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.