Brug og tilpas Kontrolcenter på iPhone

Kontrolcenter på iPhone giver dig med det samme adgang til praktiske funktioner som flyfunktion, Forstyr ikke, en lommelygte, lydstyrken og skærmens lysstyrke og til apps.

Åbn Kontrolcenter

  • På en iPhone med Face ID: Skub ned fra øverste højre kant. Luk Kontrolcenter ved at skubbe op fra bunden.

  • På en iPhone med knappen Hjem: Skub op fra bunden. Du lukker Kontrolcenter ved skubbe ned eller trykke på knappen Hjem.

Få adgang til flere betjeningsmuligheder i Kontrolcenter

Mange betjeningsmuligheder har ekstra indstillinger. Du kan se de tilgængelige indstillinger ved at holde en finger på en betjeningsmulighed. Du kan f.eks. gøre følgende i Kontrolcenter:

  • Hold en finger på den øverste venstre gruppe med betjeningsmuligheder, og tryk derefter på knappen AirDrop for at åbne mulighederne til AirDrop.

  • Hold en finger på knappen Kamera for at tage en selfie, tage et foto eller optage en video.

    To skærme i Kontrolcenter ved siden af hinanden – skærmen til venstre viser betjeningsmuligheder til flyfunktion, mobildata, Wi-Fi og Bluetooth i gruppen øverst til venstre. Kamerasymbolet vises nederst til højre. Skærmen til højre viser flere muligheder på menuen med hurtige kommandoer til Kamera: Tag selfie, Optag video, Tag portræt og Tag portrætselfie.

Tilføj og organiser betjeningsmuligheder

Du kan tilpasse Kontrolcenter ved at tilføje flere betjeningsmuligheder og genveje til mange apps som Lommeregner, Noter, Memoer, Wallet m.fl.

  1. Gå til Indstillinger  > Kontrolcenter.

  2. Tryk på knappen Indsæt eller knappen Slet ud for en betjeningsmulighed for at tilføje eller fjerne betjeningsmuligheder.

  3. Du ændrer rækkefølgen på betjeningsmuligheder ved at røre ved knappen Skift rækkefølge ud for en betjeningsmulighed og trække den til en ny placering.

Afbryd forbindelsen til et Wi-Fi-netværk midlertidigt

Tryk på knappen Wi-Fi i Kontrolcenter. Tryk igen for at oprette forbindelse igen.

Du kan se navnet på det Wi-Fi-netværk, enheden har forbindelse til, ved at holde en finger på knappen Wi-Fi.

Wi-Fi slås ikke fra, når du afbryder forbindelsen til et netværk. Det betyder, at AirPlay og AirDrop stadig fungerer, og at iPhone opretter forbindelse til kendte netværk, når du skifter lokalitet eller genstarter iPhone. Du slår Wi-Fi fra ved at gå til Indstillinger  > Wi-Fi. (Du slår Wi-Fi til igen i Kontrolcenter ved at trykke på knappen Wi-Fi). I Vælg iPhone-indstillinger til rejse kan du læse, hvordan du slår Wi-Fi til eller fra i Kontrolcenter, mens Flyfunktion er slået til.

Afbryd forbindelsen til Bluetooth-enheder midlertidigt

Tryk på knappen Bluetooth i Kontrolcenter. Tryk igen på knappen for at tillade forbindelser.

Bluetooth® slås ikke fra, når du afbryder forbindelsen til enheder, og præcise lokalitetsoplysninger og andre tjenester er derfor stadig aktive. Slå Bluetooth fra ved at gå til Indstillinger  > Bluetooth, og slå Bluetooth fra. Du slår Bluetooth til igen i Kontrolcenter ved at trykke på knappen Bluetooth. I Vælg iPhone-indstillinger til rejse kan du læse, hvordan du slår Bluetooth til eller fra i Kontrolcenter, mens Flyfunktion er slået til.

Slå adgang til Kontrolcenter fra i apps

Gå til Indstillinger  > Kontrolcenter, og slå Adgang fra apps fra.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.