Udskift svage eller kompromitterede adgangskoder på iPhone

Når du opretter og gemmer dine egne adgangskoder til websteder og apps, identificerer iPhone automatisk almindelige svagheder (hvis de f.eks. er lette at gætte eller er brugt flere gange). iPhone kan også overvåge dine adgangskoder på en sikker måde og give dig besked, hvis de forekommer i kendte datalækager.

Udskift en svag eller kompromitteret adgangskode

  1. Gå til Indstillinger  > Adgangskoder > Sikkerhedsanbefalinger.

    Hvis en konto har en svag eller kompromitteret adgangskode, beskrives problemet i en besked.

  2. Tryk på en konto.

  3. Tryk i feltet Adgangskode, og tryk på Kopier adgangskode, så du kan indsætte den, hvor den skal bruges – f.eks. når du opretter en ny adgangskode og bliver bedt om at skrive den gamle adgangskode.

  4. Tryk på Skift adgangskode, og skift derefter adgangskoden på webstedet eller i appen.

    Hvis webstedet eller appen tillader opgradering, så du kan bruge Log ind med Apple, kan du nyde godt af fordelene, sikkerheden og bekvemmeligheden ved funktionen. Hvis muligheden for opgradering ikke vises, når du ændrer din adgangskode, tillader mange konti, at iPhone automatisk opretter en stærk adgangskode, som du ikke behøver at huske.

Bemærk: Hvis iPhone advarer dig om en svag adgangskode til et websted eller en app, som ikke længere er tilgængelig, kan du fjerne den pågældende konto fra din iPhone og iCloud-nøglering. Gå til Indstillinger  > Adgangskoder, og skub til venstre på kontoen.

Skjul en sikkerhedsanbefaling

Du kan skjule en sikkerhedsanbefaling, så du ikke behøver at blive ved med at gennemgå den, selvom du ikke kan gøre noget ved den.

  1. Gå til Indstillinger  > Adgangskoder > Sikkerhedsanbefalinger, og tryk på en konto.

  2. Tryk på knappen Luk under Sikkerhedsanbefaling, og tryk derefter på Skjul.

Du kan se anbefalingen senere, hvis du går til Indstillinger > Adgangskoder > Sikkerhedsanbefalinger, ruller til bunden af skærmen og derefter trykker på Skjulte sikkerhedsanbefalinger. Du kan vise alle sikkerhedsanbefalinger igen ved at trykke på Nulstil skjulte sikkerhedsanbefalinger.

Slå registrering af kompromitterede adgangskoder til eller fra

iPhone kan overvåge dine adgangskoder og give dig besked, hvis de forekommer i kendte datalækager.

Gå til Indstillinger  > Adgangskoder > Sikkerhedsanbefalinger, og slå Find kompromitterede koder til eller fra.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.