Læs tekst og etiketter omkring dig op med Forstørrelsesglas på iPhone

understøttede modeller og på udvalgte sprog kan du bruge appen Forstørrelsesglas til at pege på tekst eller interaktive etiketter i dine omgivelser, så din iPhone kan læse dem op.

Skærmen Forstørrelsesglas i Registreringsfunktion, der viser funktionen Peg og læs op.

Vigtigt: Registreringsfunktion bør ikke bruges i højrisiko- eller nødsituationer, under omstændigheder, hvor du kan komme til skade eller blive såret, eller til navigation.

Læs al tekst, der er registreret på skærmen Forstørrelsesglas

understøttede modeller og på udvalgte sprog kan du bruge appen Forstørrelsesglas til at identificere og læse al den tekst op, der er synlig i iPhone-kameraets synsfelt.

  1. Åbn appen Forstørrelsesglas på din iPhone.

  2. Tryk på knappen Registreringsfunktion for at gå til Registreringsfunktion.

  3. Tryk på knappen Registrering af tekst, og ret objektivet mod det, du vil have læst op.

Peg for at læse interaktive etiketter op

understøttede modeller og udvalgte sprog kan du bruge appen Forstørrelsesglas til at pege på interaktive etiketter i dine omgivelser og få din iPhone til at tale teksten op.

Når flere drejeknapper eller knapper har små tekstetiketter, kan du bruge Peg og læs op, og din iPhone vil læse teksten op, så du kan skelne dem fra hinanden. Du kan bruge denne funktion til objekter med tekstetiketter som f.eks:

  • Digitale skærme, f.eks. selvbetjeningskasser i supermarkeder

  • Tastaturer

  • Mapper i et arkivskab

  • Husholdningsapparater

  • Hæveautomater

  1. Åbn appen Forstørrelsesglas på din iPhone.

  2. Tryk på knappen Registreringsfunktion for at gå til Registreringsfunktion.

  3. Tryk på knappen Peg og læs op, ret objektivet mod det, du vil have læst op, og peg så med fingeren for at identificere den tekst, der skal læses op.

Du kan ændre, hvordan du peger på en etiket, ved at trykke på knappen Indstillinger til registreringsfunktion i Registreringsfunktion (i øverste venstre hjørne), trykke på Peg og læs op og derefter trykke på Under under Placering (for at få læst tekst under din fingerspids op) eller Over (for at få læst tekst direkte over din finger op).

Registrering af tekst og peg og læs op fungerer med VoiceOver. Se Slå VoiceOver til på iPhone, og øv dig.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.