Send invitationer i Kalender på iPhone

I appen Kalender kan du sende invitationer til møder og begivenheder. iCloud-, Microsoft Exchange- og nogle CalDAV-servere giver også mulighed for at sende invitationer til møder. (Nogle kalenderservere understøtter ikke alle funktioner).

Inden du begynder

Før du kan invitere personer til begivenheder, som du har planlagt, skal du sørge for, at dine kalenderkonti er slået til.

  • Gå til Indstillinger  > Kalender > Konti, og vælg en konto.

  • Kontroller, om Kalender er slået til.

    Du kan få flere oplysninger om, hvordan du tilføjer kalendere, i Indstil flere kalendere på iPhone.

Inviter andre til en begivenhed

Du kan invitere personer til en begivenhed, du har planlagt.

  1. Tryk på begivenheden, og tryk derefter på Rediger på den øverste del af skærmen.

  2. Tryk på Gæster.

  3. Gør et af følgende:

    • Tilføj et navn fra dine kontakter: Skriv navnet på en kontakt, tryk på navnet, og tryk derefter på OK.

      Du kan også trykke på knappen Tilføj for at vælge kontakter.

    • Tilføj en e-mailadresse: Skriv en e-mailadresse, tryk på returtasten, og tryk på OK.

    Bemærk: For at du kan sende en kalenderinvitation til en kontakt, skal denne have en e-mailadresse. Se Tilføj og brug kontaktoplysninger på iPhone.

    Gør en invitation valgfri ved at trykke på Gæster, skubbe til venstre på navnet eller e-mailadressen på den person, du har inviteret, og tryk derefter på Gør valgfri.

  4. Tryk på OK, når du er færdig.

Hvis du ikke vil have besked, når nogen afviser et møde, skal du gå til Indstillinger  > Kalender og derefter slå Vis afslag på invitationer fra.

Bemærk: Med Microsoft Exchange og visse andre omstillingsservere kan du invitere andre til en begivenhed, selvom du ikke selv har planlagt den.

Planlæg en begivenhed uden at blokere din tidsplan

Du kan føje en begivenhed til din kalender, uden at tidspunktet fremstår som optaget for andre, der sender dig invitationer.

  1. Tryk på begivenheden, og tryk derefter på Rediger.

  2. Tryk på Vis som, og tryk derefter på Ledig.

Send hurtigt en e-mail til deltagere

Du kan sende en e-mail til alle deltagerne i en begivenhed, f.eks. for at dele oplysninger om begivenheden med dem.

  1. Tryk på en begivenhed med deltagere.

  2. Tryk på Gæster, og tryk derefter på knappen Send e-mail til gæster.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.