Skriv noter til bøger i appen Bøger på iPhone

Du kan markere, understrege og tage noter, mens du læser bøger i appen Bøger , og derefter dele dine noter med andre.

En side fra en bog i appen Bøger med en del af sidens tekst valgt. Betjeningsmulighederne Marker, Tilføj note og Oversæt findes ovenover den valgte tekst.

Marker eller understreg tekst

  1. Åbn en bog i appen Bøger .

  2. Hold en finger på et ord, og flyt derefter gribehåndtagene for at justere det valgte.

  3. Tryk på Fremhæv.

    Hvis du vil ændre markeringsfarven eller skifte til understregning, skal du trykke på teksten, trykke på Fremhæv og derefter trykke på en indstilling.

    Hvis du vil fjerne en markering eller understregning, skal du trykke på teksten og derefter trykke på Fjern markering.

Du kan se alle dine markeringer ved at trykke på siden, trykke på Menuknappen, trykke på Bogmærker og markeringer og derefter trykke på Markeringer. Tryk på en markering for at gå til det sted i bogen.

Tilføj en note

  1. Åbn en bog i appen Bøger .

  2. Hold en finger på et ord, og flyt derefter gribehåndtagene for at justere det valgte.

  3. Tryk på Tilføj note, skriv teksten, og tryk på OK.

    Hvis du vil fjerne en note, skal du trykke på teksten og derefter trykke på Fjern note.

Du kan se alle dine noter ved at trykke på siden, trykke på Menuknappen, trykke på Bogmærker og markeringer og derefter trykke på Markeringer. Tryk på en note for at gå til det sted i bogen.

Del markeringer og noter

  1. Åbn en bog i appen Bøger , hvor du har gemt markeringer eller noter.

  2. Tryk på en hvilken som helst side, tryk på Menuknappen, tryk på Bogmærker og markeringer, og tryk derefter på Markeringer.

  3. Hold en finger på den markering eller note, du vil dele, og tryk derefter på Del .

    Hvis du vil dele flere markeringer og noter, skal du holde en finger på en markering eller note, trykke på Vælg , trykke på de emner, du vil dele, og derefter trykke på Del .

  4. Vælg en delingsmetode, f.eks. AirDrop, Beskeder eller Mail.

  5. Tryk på OK for at lukke Bogmærker og markeringer, når du er færdig med at dele.

Slet bogmærker, markeringer og noter

  1. Åbn en bog i appen Bøger , hvor du har gemt bogmærker, markeringer eller noter.

  2. Tryk på en hvilken som helst side, tryk på Menuknappen, tryk på Bogmærker og markeringer, og tryk derefter på Bogmærker eller Markeringer.

  3. Hold en finger på det bogmærke, den markering eller den note, du vil slette, og tryk derefter på Slet .

    Hvis du vil slette flere emner, skal du holde en finger på det emne, du vil slette, trykke på Vælg , trykke på de emner, du vil slette, og derefter trykke på knappen Slet.

  4. Tryk på OK for at lukke Bogmærker og markeringer.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.