Opret flere Safari-profiler på iPhone

I appen Safari kan du oprette flere Safari-profiler, f.eks. til arbejde og personlig brug, og bruge dem til at opdele din browseraktivitet i forskellige temaer. Hver profil har sin egen historik og sine egne favoritter, faner og fanegrupper. Du kan når som helst tilføje, redigere eller fjerne en profil.

En skærm på iPhone, der viser en åben fane i Safari. Et Safari-profilsymbol vises nederst på skærmen. Tryk på symbolet for at skifte mellem profiler.

Lav en profil

De profiler, du opretter på iPhone, vises også i indstillingerne til Safari på enhver iPhone, iPad eller Mac, hvor du er logget ind med det samme Apple-id.

  1. Gå til Indstillinger  > Safari, og tryk derefter på Ny profil.

  2. Tryk på Navn, skriv et navn til denne profil, og vælg derefter et symbol og en farve.

  3. Tryk på Favoritter under Indstillinger for at vælge en mappe med bogmærker.

    Hvis du har flere mapper med bogmærker, vælger du med denne mulighed den mappe med websteder med tilføjede bogmærker, der anbefales, når du skriver en adresse, søger eller opretter en ny fane. Hvis du f.eks. har en mappe med arbejdsrelaterede bogmærker, kan du oprette en arbejdsprofil og bruge dette felt til at sikre dig, at disse websteder bliver foreslået, når du skriver i adressefeltet.

  4. Tryk på Åbn nye faner, og vælg den side, nye faner skal åbnes med.

Brug profiler i Safari

Du kan nemt surfe på internettet med en profil eller skifte mellem profiler.

  1. Åbn appen Safari på din iPhone.

  2. Tryk på knappen Faner, og tryk derefter på knappen Fanegrupper.

  3. Tryk på Profil, og vælg derefter den profil, du vil bruge.

Bemærk: Du kan få adgang til dine gemte bogmærker og adgangskoder i iCloud-nøglering fra en hvilken som helst profil.

En skærm på iPhone, der viser en fanegruppe, hvor menuen Fanegrupper er åben. Nederst i menuen er Profiler valgt, og en menu viser profilerne Personlig, Skole og Arbejde. Profilen Skole er valgt.

Rediger en profil

Gå til Indstillinger  > Safari, og tryk på den profil, du vil redigere.

Vælg, hvilke udvidelser du vil bruge med en profil

Du kan installere udvidelser for at tilpasse browserens funktionsmåde på iPhone. Se Hent udvidelser, du kan bruge til at tilpasse Safari.

Hvis du har installeret udvidelser på din iPhone, kan du tilpasse, hvilke udvidelser du vil bruge med hver enkelt profil.

  1. Gå til Indstillinger  > Safari, og tryk derefter på Udvidelser.

  2. Tryk på en udvidelse, og slå derefter de profiler til, du vil bruge med denne udvidelse (under Tillad udvidelse i).

Fjern en profil

Du kan når som helst slette en profil. Denne handling sletter også favoritterne, historikken og de fanegrupper, der er tilknyttet profilen, og lukker alle websteder, der er åbne i profilen.

Vigtigt: Denne handling kan ikke fortrydes.

  1. Gå til Indstillinger  > Safari, og tryk derefter på en profil.

  2. Tryk på Slet profil.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.