Tilpas videolængde, og juster slowmotion på iPhone

I appen Fotos kan du tilpasse en video, du har optaget på din iPhone, for at ændre de steder, den starter og stopper. Du kan også justere den del af videoen, der vises i slowmotion, hvis du har optaget i Slowmotion.

Tilpas en video

  1. Åbn videoen i Fotos, og tryk derefter på Rediger.

  2. Træk i hver ende af billedfremviseren under videoen for at ændre tidspunkterne for start og stop, og tryk derefter på OK.

  3. Tryk på Gem video for udelukkende at gemme den tilpassede video eller på Gem video som nyt klip for at gemme begge versioner af videoen.

    Redigeringsskærmen i appen Fotos med en video, der afspilles i søgeren. Videoens billedfremviser vises over bunden af videoen, og der er en gul kontur omkring de valgte billeder, der skal medtages i den tilpassede video. Nederst på skærmen ses knapperne Video, Juster, Filtre og Beskær. Knappen Video er valgt.

Du kan fortryde tilpasningen, efter du har gemt den, ved at åbne videoen, trykke på Rediger og derefter trykke på Tilbage.

Bemærk: En video, der er blevet gemt som et nyt klip, kan ikke tilbagestilles til originalen.

Skift slowmotion-delen af en video optaget i Slowmotion

  1. Åbn en video optaget i Slowmotion, og tryk derefter på Rediger.

  2. Træk de hvide lodrette linjer under billedfremviseren for at indstille, hvor videoen skal afspilles i slowmotion.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.