Dikter tekst på iPhone

Med Diktering på iPhone kan du diktere tekst alle de steder, hvor du kan skrive. Du kan også skrive og bruge Diktering på samme tid – tastaturet forbliver åbent under Diktering, så du nemt kan skifte mellem stemme og berøring for at indtaste tekst. For eksempel kan du vælge tekst med berøring, og udskifte det med din stemme.

Anmodninger til Diktering behandles på din enhed på mange sprog – det kræver ikke internetforbindelse. Når du dikterer i et søgefelt, kan dikteret tekst blive sendt til søgeudbyderen med henblik på behandling af søgningen.

Bemærk: Diktering er muligvis ikke tilgængelig på alle sprog og i alle lande og områder, og funktionerne kan variere efter område.

Du skal muligvis betale for mobildata, når du bruger Diktering. Se Se eller rediger indstillinger til mobildata på iPhone.

Slå Diktering til

  1. Gå til Indstillinger  > Generelt > Tastatur.

  2. Vælg Slå Diktering til. Tryk på Slå Diktering til, hvis der vises en besked.

Du kan få flere oplysninger om, hvordan Apple beskytter dine oplysninger og lader dig vælge, hvad du vil dele, ved at trykke på Om diktering og anonymitet under Diktering eller gå ind på Apples websted om anonymitet.

Dikter tekst

Tastaturet på skærmen er åbent i appen Mail. Knappen Diktering i nederste højre hjørne af skærmen er valgt, og knappen Diktering vises under indsætningsmærket i tekstfeltet.
  1. Tryk i tekstfeltet for at placere indsætningsmærket, hvor du vil begynde at diktere tekst.

  2. Tryk på knappen Diktering på tastaturet på skærmen eller i et tekstfelt, hvor den vises.

  3. Når knappen Diktering vises i nærheden af indsætningsmærket i tekstfeltet, kan du begynde at diktere din tekst.

  4. Du kan indsætte en emoji eller et tegn eller udføre simple formateringsopgaver, ved at foretage en af følgende handlinger:

    • Sig navnet på en emoji, f.eks. “hjerte-emoji” eller “smiley-emoji.”

    • Sig navnet på tegnet, f.eks. “udråbstegn.”

      Bemærk: På understøttede sprog indsætter Diktering automatisk kommaer, punktummer og spørgsmålstegn, mens du dikterer. Du kan slå automatisk tegnsætning fra ved at gå til Indstillinger  > Generelt > Tastatur og derefter slå Automatisk tegnsætning fra.

    • Sig en formateringskommando, f.eks. “ny linje” eller “nyt afsnit.”

  5. Tryk bagefter på knappen Diktering. Ellers stopper Diktering automatisk, når du ikke har talt i 30 sekunder.

Når du bruger et tastatur til et andet sprog, kan du også bruge Diktering på det pågældende sprog. Se Tilføj eller skift tastaturer på iPhone.

Sluk Diktering fra

  1. Gå til Indstillinger  > Generelt > Tastatur.

  2. Vælg Slå Diktering fra.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.