Inviter andre til at betjene tilbehør i dit hjem

I appen Hjem kan du invitere andre personer til at betjene dit smarte tilbehør. Du og de personer, du inviterer, skal bruge iCloud og have iOS 11.2.5, iPadOS 13 eller en nyere version. Du skal også være hjemme eller have indstillet en hjemmehub i dit hjem.

Inviter andre til at betjene tilbehør

  1. Tryk på knappen Tilføj på fanen Hjem, og tryk derefter på Tilføj personer.

  2. Tryk på knappen Tilføj for at vælge personer med et Apple-id fra din kontaktliste, eller skriv e-mailadresserne til deres Apple-id i feltet Til.

  3. Tryk på Invitation.

  4. Bed den inviterede om at gøre et af følgende:

    • I notifikationen: (iPhone eller iPad) Tryk på Accepter.

    • I appen Hjem: (iPad) På fanen Hjem skal du trykke på knappen Mere, trykke på Indstillinger til Hjem og derefter trykke på den inviterede persons navn.

    • På Apple TV: Tryk på Vis mig på Apple TV, og slå derefter en eller flere Apple TV-enheder til.

Giv andre adgang til dine AirPlay-kompatible højttalere og fjernsyn

  1. Tryk på knappen Mere på fanen Hjem, og tryk derefter på Hjem-indstillinger.

  2. Tryk på Højttalere og fjernsyn, og vælg derefter en indstilling.

Du kan give alle tilladelse, alle på det samme netværk eller kun personer, du har inviteret til at dele hjemmet. Du kan også kræve, at der skal bruges en adgangskode til at få adgang til højttalerne. Du kan læse mere om adgang til HomePod-højttaler og Apple TV i Brugerhåndbog til HomePod og Brugerhåndbog til Apple TV.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.