Indstil iMessage og sms/mms på iPhone

I appen Beskeder kan du udveksle tekstbeskeder med sms og mms via mobiltjeneste på iPhone og med andre iOS-enheder og Mac-computere ved hjælp af iMessage.

iMessage er en Apple-tjeneste, der sender beskeder via en Wi-Fi- eller mobilforbindelse til andre iOS-enheder (med iOS 5 eller en nyere version) og Mac-computere (med OS X 10.8 eller en nyere version). Disse beskeder tæller ikke som sms'er i dit abonnement. Beskeder, der sendes via iMessage, kan indeholde fotos, videoer og andre emner. Du kan se, hvornår andre personer skriver, og sende kvitteringer for læste beskeder for at fortælle dem, at du har læst deres beskeder. Af sikkerhedsmæssige grunde krypteres beskeder, der sendes via iMessage, før de sendes.

iMessage-beskeder vises i blå bobler, og sms-/mms-beskeder vises i grønne bobler. Se Apple-supportartiklen Brug af Beskeder på iPhone, iPad eller iPod touch.

Log ind på iMessage

  1. Gå til Indstillinger  > Beskeder.

  2. Slå iMessage til.

  3. modeller med dobbelt-SIM skal du trykke på iMessage- & FaceTime-linje og derefter vælge en linje.

    Du kan kun registrere et af dine telefonnumre til iMessage og FaceTime. Dit andet nummer kan ikke sende eller modtage beskeder via iMessage eller foretage eller modtage FaceTime-opkald. Se også Administrer dine mobilabonnementer.

Log ind på iMessage på din Mac-computer og andre Apple-enheder med det samme Apple-id

Hvis du logger ind på iMessage med det samme Apple-id på alle dine enheder, vil alle de beskeder, du sender og modtager på iPhone, også blive vist på dine andre Apple-enheder. Send en besked til den enhed, der er tættest på dig, eller brug Handoff til at starte en samtale på en enhed og fortsætte den på en anden.

  1. På hver iOS-enhed skal du gå til Indstillinger  > Beskeder og derefter slå iMessage til.

  2. På din Mac-computer skal du åbne Beskeder og derefter foretage en af følgende handlinger:

    • Hvis det er første gang, du logger ind, skal du skrive dit Apple-id og din adgangskode og klikke på Log ind.

    • Hvis du har logget ind tidligere og vil bruge et andet Apple-id, skal du vælge Beskeder > Indstillinger, klikke på Konti og vælge iMessage på listen med konti.

Med Kontinuitet vil du også få vist alle de sms-/mms-beskeder, du sender og modtager på iPhone, på dine andre iOS-enheder og din Mac. Se Apple-supportartiklen Brug af Kontinuitet til at tilslutte din Mac, iPhone, iPad, iPod touch og dit Apple Watch.

Brug Beskeder i iCloud

Gå til Indstillinger  > [dit navn] > iCloud, og slå derefter Beskeder til (hvis den ikke allerede er slået til).

Alle de beskeder, du sender og modtager på din iPhone, bliver arkiveret i iCloud. Og når du logger ind på iCloud på en ny enhed, hvor Beskeder i iCloud også er slået til, vises alle dine samtaler automatisk der. Eftersom dine beskeder og bilag opbevares i iCloud, har du måske mere ledig plads på din iPhone, når du får brug for det. Beskedbobler, hele samtaler og bilag, du sletter fra iPhone, bliver også slettet fra dine andre Apple-enheder (iOS 11.4 og nyere versioner og macOS High Sierra 10.13.5 og nyere versioner), hvor Beskeder i iCloud er slået til. Se Apple-supportartiklen: Opbevaring af alle dine beskeder i iCloud.

Bemærk: Beskeder i iCloud bruger iCloud-lagringsplads. Du finder oplysninger om iCloud-lagring i Administrer indstillinger til Apple-id og iCloud på iPhone.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.