Gendan iPhone

Du kan gendanne indhold og indstillinger fra en sikkerhedskopi eller gendanne fabriksindstillingerne på iPhone.

Se Nulstil koden, hvis du bliver bedt om at skrive din adgangskode, og du har glemt adgangskoden. Hvis du bliver bedt om at skrive adgangskoden til dit Apple-id, og du har glemt den, skal du se webstedet Har du problemer med at logge ind?.

Slet iPhone, og gendan den fra en sikkerhedskopi

Vigtigt: Du skal først oprette en sikkerhedskopi af din iPhone. Se Sikkerhedskopier iPhone vha. iCloud eller iTunes.

  1. Gå til indstillinger  > Generelt > Nulstil.

  2. Tryk på Slet alt indhold og indstillinger.

  3. Følg Indstillingsassistent, når iPhone er startet igen.

    Indstillingsassistent giver dig mulighed for at gendanne iPhone fra en iCloud- eller iTunes-sikkerhedskopi. (Se Tænd og indstil iPhone).

Gendan iPhone fra en iTunes-sikkerhedskopi

Vigtigt: Du skal først oprette en sikkerhedskopi af din iPhone i iTunes. Se Sikkerhedskopier iPhone vha. iCloud eller iTunes.

  1. Slut iPhone til den computer, du normalt sikkerhedskopierer til.

  2. Åbn iTunes på computeren, og vælg Arkiv > Enheder > Gendan fra sikkerhedskopi.

Gendan fabriksindstillingerne på iPhone med iTunes

Brug iTunes til at slette alt indhold og alle indstillinger på din iPhone, gendanne fabriksindstillingerne på iPhone og installere den nyeste iOS-software.

Vigtigt: Når du gendanner fabriksindstillingerne på iPhone med iTunes, fjernes alt dit indhold og alle dine indstillinger, men indhold og indstillinger slettes ikke helt. Du kan ikke få adgang til slettede oplysninger via brugergrænsefladen på iPhone, men oplysningerne forbliver på enheden. Der findes oplysninger om sletning af alt indhold og alle indstillinger i Slet alt indhold og alle indstillinger fra iPhone.

  1. Slut din enhed til en computer med USB.

  2. Åbn iTunes på computeren.

  3. Klik på knappen iPhone øverst i iTunes-vinduet.

  4. Klik på Gendan iPhone i vinduet Resume.

Se Apple-supportartiklerne Gendannelse af din iPhone, iPad eller iPod touch fra en sikkerhedskopi og Problemer med opdatering eller gendannelse af din iPhone, iPad eller iPod touch. Du kan få flere oplysninger om iTunes i hjælpen i appen.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.