Del dokumenter fra apps på iPhone

På iPhone kan du dele et dokument fra enhver app, der understøtter deling, men delingsmetoden kan variere fra app til app.

Del et dokument fra en app

I mange apps kan du dele et dokument som beskrevet nedenfor (appen Arkiver er en undtagelse).

  1. Åbn dokumentet, og tryk på Del eller på knappen Del.

    Hvis du ikke kan se Del eller knappen Del, skal du trykke på knappen Flere indstillinger eller en anden knap i appen for at få adgang til delingsindstillingerne.

  2. Vælg en delingsindstilling – Besked, Mail osv.

    Mulighederne varierer fra app til app og kan omfatte valgmuligheder fra apps, du har hentet. Hvis du f.eks. har hentet Pinterest, vises Pinterest som en anden mulighed for at dele. Se Installer og administrer appudvidelser på iPhone.

    Skærmen Arkivdeling. Øverst er det valgte arkiv, der skal deles. Nederst findes personer, som du kan dele med vha. AirDrop. Næste række viser delingsmuligheder, herunder Besked, Mail, Føj til Noter og Mere. På nederste række er der knapper til handlinger, herunder Tilføj personer, Kopier m.m.

Del dokumenter fra appen Arkiver

Du kan dele en kopi af et dokument i Arkiver med andre personer.

  1. Tryk på appen Arkiver på hjemmeskærmen, og tryk derefter på Gennemse nederst på skærmen.

  2. Gør et af følgende for at finde det dokument, du vil dele:

    • Led efter dokumentet: Tryk på emner under Placeringer, Favoritter eller Mærker, og åbn mapper for at finde dokumentet. (Hvis du ikke kan se Placeringer, skal du trykke på Gennemse igen).

    • Søg efter dokumentet: Skriv en del af eller hele dokumentets navn i søgefeltet nær toppen af skærmen.

  3. Hold en finger på dokumentet, og tryk derefter på Del.

  4. Vælg en indstilling til afsendelse af dokumentet (f.eks. Besked, Mail osv.).

Se også Del arkiver fra iCloud Drive på iPhone.

Organiser dine indstillinger til deling

Du kan flytte rundt på dine delingsindstillinger for at gøre det nemmere at få adgang til dem, du bruger mest.

  1. Tryk på knappen Mere, mens du deler et dokument.

  2. Tryk på og træk knappen Skift rækkefølge for at flytte emner til nye placeringer.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.