Brug iPhone til at søge efter indhold

Når du søger på iPhone, får du resultater fra internettet, fra medier og andet indhold på iPhone, fra iTunes og App Store og fra apps som Kort og Kontakter. Søg, der drives af Siri, tilbyder forslag og opdaterer resultater, mens du skriver. I Indstillinger kan du angive, hvilke apps der skal inkluderes i søgeresultater.

Søg med iPhone

  1. Skub ned fra midten af hjemmeskærmen.

  2. Tryk på søgefeltet, og indtast derefter det, du leder efter.

  3. Foretag en eller flere af følgende handlinger:

    • Skjul tastaturet, og se flere resultater på skærmen: Tryk på Søg.

    • Åbn en foreslået app: Tryk på den.

    • Få flere oplysninger om et søgeforslag: Tryk på det, og tryk derefter på et af resultaterne for at åbne det.

    • Start en ny søgning: Tryk på knappen Ryd tekst i søgefeltet.

    En skærm, der viser indholdssøgning på iPhone. Øverst er der et søgefelt med søgeteksten “apple”, og derunder er der søgeresultater for målteksten.

Vælg, hvilke apps der skal inkluderes i Søg

  1. Gå til Indstillinger  > Siri & søgning.

  2. Rul ned og tryk på en app.

  3. Slå Siri & forslag og Tillad på låst skærm til eller fra.

Slå Forslag fra i Søg

Gå til Indstillinger  > Siri & søgning, og slå Forslag i Søg fra.

Slå Lokalitetstjenester fra for forslag

  1. Gå til Indstillinger > Anonymitet > Lokalitetstjenester.

  2. Tryk på Systemtjenester, og slå derefter Lokalitetsbaserede forslag fra.

Søg i apps

Mange apps indeholder et søgefelt eller en søgeknap, så du kan finde noget i appen. I appen Kort kan du f.eks. søge efter en bestemt lokalitet.

  1. Tryk på søgefeltet eller knappen Søg (hvis der er en) i en app.

    Skub ned fra toppen, hvis du ikke kan se et søgefelt eller en knap.

  2. Skriv din søgning, og tryk derefter på Søg.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.