Brug iPhone til at søge

På iPhone kan du søge efter apps og kontakter, indhold i apps som f.eks. Mail, Beskeder og Fotos, og endda også tekst i dine fotos. Du kan finde og åbne websider, finde billeder og finde oplysninger om kunstnere, entertainere, tv-udsendelser og film. Du kan også tjekke oplysninger om værdipapirer og valutaer og udføre beregninger, herunder konvertering af enheder.

Du kan udføre en søgning hvor som helst på iPhone, selv på den låste skærm, og vælge, hvilke apps du vil have med i søgeresultaterne. Funktionen Søg viser forslag baseret på, hvordan du bruger apps, og opdaterer resultaterne, mens du skriver.

Vælg, hvilke apps der skal inkluderes i Søg

  1. Gå til Indstillinger  > Siri & søgning.

  2. Rul ned, tryk på en app, og slå derefter Vis i Søg til eller fra.

Søg med iPhone

  1. Skub ned fra midten af hjemmeskærmen eller den låste skærm.

  2. Tryk på søgefeltet, og indtast derefter det, du leder efter.

  3. Foretag en eller flere af følgende handlinger:

    • Skjul tastaturet, og se flere resultater på skærmen: Tryk på Søg.

    • Åbn en foreslået app: Tryk på den.

    • Få flere oplysninger om et søgeforslag: Tryk på det, og tryk derefter på et af resultaterne for at åbne det.

    • Start en ny søgning: Tryk på knappen Ryd tekst i søgefeltet.

    En skærm, der viser en søgning på iPhone. Øverst er der et søgefelt med navnet på en kendt person, og derunder findes resultaterne af søgningen efter teksten.

Slå Forslag fra i Søg

Gå til Indstillinger  > Siri & søgning, og slå Forslag, mens du søger fra.

Slå Lokalitetstjenester fra for forslag

  1. Gå til Indstillinger > Anonymitet > Lokalitetstjenester.

  2. Tryk på Systemtjenester, og slå derefter Lokalitetsbaserede forslag fra.

Søg i apps

Mange apps indeholder et søgefelt eller en søgeknap, så du kan finde noget i appen. I appen Kort kan du f.eks. søge efter en bestemt lokalitet.

  1. Tryk i søgefeltet eller på knappen Søg i en app.

    Skub ned fra toppen, hvis du ikke kan se et søgefelt eller en knap.

  2. Skriv din søgning, og tryk derefter på Søg.

Tilføj en ordbog

På iPhone kan du tilføje ordbøger, som kan bruges i søgninger.

  1. Gå til Indstillinger  > Generelt > Ordbog.

  2. Vælg en ordbog.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.