Slet iPhone

Når du sletter data, er de ikke længere tilgængelige via brugergrænsefladen på iPhone, men de er ikke slettet fra iPhone-lagring. Hvis du vil fjerne alt dit indhold og alle dine indstillinger fra lagringspladsen, skal du slette iPhone. Du bør f.eks. slette iPhone, før du sælger den eller giver den væk. Hvis du vil gemme dit indhold og dine indstillinger, kan du sikkerhedskopiere iPhone, inden du sletter den.

Du kan slette iPhone fra Indstillinger . Hvis du ikke kan åbne Indstillinger, kan du bruge en computer til at slette iPhone.

Ryd alt indhold og alle indstillinger fra iPhone

  1. Gå til Indstillinger  > Generelt > Overfør eller nulstil iPhone.

    Hvis du sletter din iPhone, fordi du skifter den ud med en ny iPhone, som du allerede har ved hånden, kan du bruge gratis ekstra lagringsplads i iCloud til at flytte dine apps og data til den nye enhed. Tryk på Kom i gang, følg instruktionerne på skærmen, og gå derefter tilbage til Indstillinger > Generelt > Overfør eller nulstil iPhone.

  2. Tryk på Slet alt indhold og indstillinger.

Når iPhone starter igen, efter at alt indhold og alle indstillinger er slettet, har du mulighed for at indstille iPhone som ny eller gendanne den fra en sikkerhedskopi. Se Tænd og indstil iPhone.

Bemærk: Se Nulstil koden, hvis du bliver bedt om at skrive din kode, og du har glemt den. Hvis du bliver bedt om at skrive adgangskoden til dit Apple-id, og du har glemt den, skal du se webstedet Har du problemer med at logge ind?.

Brug en computer til at rydde alt indhold og alle indstillinger på iPhone

Du kan bruge en Mac eller Windows-computer til at slette alle data og indstillinger på din iPhone, gendanne fabriksindstillingerne på iPhone og installere den nyeste version af iOS. Hvis du f.eks. ikke kan åbne Indstillinger på iPhone, kan du bruge denne metode til at gendanne fabriksindstillingerne på iPhone.

Du har mulighed for at tage en sikkerhedskopi af iPhone, før den slettes. Hvis du tager en sikkerhedskopi, kan du bruge den til at gendanne dine data og indstillinger på din iPhone eller på en ny enhed. Se Gendan iPhone fra en sikkerhedskopi på en computer.

  1. Slut iPhone til din computer med et kabel.

  2. Gør et af følgende:

    • På en Mac: Vælg din iPhone i indholdsoversigten i Finder, klik på Generelt øverst i vinduet, og klik derefter på Gendan iPhone.

      Det kræver macOS 10.15 eller en nyere version, hvis Finder skal bruges til at gendanne fabriksindstillingerne på iPhone. Med tidligere versioner af macOS kan du bruge iTunes til at gendanne iPhone.

    • På en Windows-computer: Installer eller opdater til den nyeste version af iTunes på din computer (se Apple-supportartiklen Opdatering til den nyeste version af iTunes). Åbn iTunes, klik på knappen iPhone øverst til venstre i iTunes-vinduet, klik på Resume, og klik derefter på Gendan iPhone.

  3. Følg anvisningerne på skærmen.

Se Apple-supportartiklen Hvis du ikke kan opdatere eller gendanne din iPhone.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.