Lyt til Lossless-musik på iPhone

I appen Musik kan , Apple Music-abonnenter få adgang til millioner af spor, der er kodet med Lossless-lydkomprimering.

Lossless-komprimering er en type komprimering, der bevarer alle de oprindelige data. Apple har udviklet sin egen teknologi til Lossless-lydkomprimering, der kaldes Apple Lossless Audio Codec (ALAC). Hele Apple Music-kataloget er kodet med ALAC i opløsninger fra 16 bit/44,1 kHz (cd-kvalitet) til 24 bit/192 kHz.

Bemærk: Musik med Lossless-lyd er ikke tilgængelig i Apple Music Voice-abonnementet. Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Om Apple Music Voice.

Godt at vide om Lossless i Apple Music

  • Ved streaming af Lossless-lyd via et mobilnetværk eller Wi-Fi-netværk er dataforbruget markant større. Og hentet Lossless-lyd fylder meget mere på din enhed. Ved høje opløsninger er dataforbruget større end ved lave opløsninger.

  • AirPods, AirPods Pro, AirPods Max og trådløse Beats-hovedtelefoner bruger Apple AAC Bluetooth Codec til at levere en fremragende lydkvalitet. Bluetooth-forbindelser er dog ikke Lossless.

  • Hvis du vil have en Lossless-udgave af musik, du allerede har hentet fra Apple Music, skal du bare slette musikken og hente den igen fra Apple Music-kataloget.

  • Hvis du vil lytte til sange ved en samplingfrekvens på over 48 kHz på iPhone, skal du bruge en ekstern digital til analog-konverteringsenhed.

Bemærk: Apple Music og Lossless One er ikke tilgængelige i alle lande og områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.

Slå Lossless-lyd til, og vælg indstillinger til lydkvalitet

Du kan vælge indstillinger til lydkvalitet ved streaming via mobilnetværk, streaming via Wi-Fi og under overførsel.

  1. Gå til Indstillinger > Musik.

  2. Tryk på Lydkvalitet, og tryk derefter på Lossless-lyd for at slå muligheden til eller fra.

  3. Vælg lydkvaliteten ved streaming og overførsel af lyd.

    • Vælg Lossless for at få en opløsning på højst 24 bit/48 kHz.

    • Vælg Hi-Res Lossless for at få en opløsning på højst 24 bit/192 kHz.

Lydkvaliteten ved streamet musik afhænger af sangens kvalitetsmuligheder, netværksforholdene og egenskaberne ved tilsluttede hovedtelefoner eller højttalere.

Se, om musik er Lossless

Hvis musik er tilgængelig i Lossless-format, vises Lossless-etiketten på albumsiderne. Når du slår Lossless-lyd til i Indstillinger  > Musik > Lydkvalitet, vises Lossless-etiketten også på skærmen Afspiller nu. Du kan læse mere om en sangs Lossless-kodning ved at trykke på Lossless-etiketten på en albumside eller på skærmen Afspiller nu.

Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Om tabsfri lyd i Apple Music.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.