Indstil Apple Pay i Wallet på iPhone

Brug af Apple Pay kan være nemmere end at bruge et fysisk kort og også mere sikkert. Når dine kort opbevares i appen Wallet , kan du bruge Apple Pay til at foretage sikre betalinger i butikker, for offentlig transport, i apps og på websteder, som understøtter Apple Pay. I Beskeder kan du bruge Apple Pay til at sende og modtage penge fra venner og familie og foretage køb hos virksomheder, der deltager i programmet.

Du indstiller Apple Pay ved at føje dine debetkort, kreditkort og forudbetalte kort til Wallet.

Øverste halvdel af skærmen Wallet, der viser flere kredit- og debetkort. Knappen Tilføj er i øverste højre hjørne.
(Apple Card og Apple Cash er kun tilgængelige i USA)

Tilføj et kredit- eller debetkort

  1. Tryk på knappen Tilføj kort i Wallet. Du bliver måske bedt om at logge ind med dit Apple-id.

  2. Vælg en af følgende muligheder:

    • Tidligere kort: Vælg det kort, som er tilknyttet dit Apple-id, kort, som du bruger med Apple Pay på dine andre enheder, eller kort, som du har fjernet. Tryk på Fortsæt, og indtast derefter sikkerhedskoden til hvert kort.

    • Debet- eller kreditkort: Anbring iPhone, så dit kort vises i rammen, eller indtast kortoplysningerne manuelt.

Måske kan du i stedet tilføje dit kort fra bankens eller kortudstederens app.

Udstederen af kortet afgør, om kortet kan bruges til Apple Pay, og vil måske bede om flere oplysninger for at gennemføre godkendelsesprocessen.

Indstil standardkortet, og skift rækkefølge på dine kort

Det første kort, du føjer til Wallet, bliver dit standardkort til betalinger. Hvis du vil indstille et andet kort som standardkort, skal du trække det hen foran stakken.

  1. Vælg dit standardkort i Wallet.

  2. Hold en finger på kortet, og træk det hen foran stakken.

  3. Du kan flytte et andet kort ved at holde en finger på det og trække det til en ny placering.

Bemærk: Tilgængeligheden af Apple Pay og funktionerne heri varierer efter land eller område. Se Apple-supportartiklen Lande og områder, der understøtter Apple Pay.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.