Føj din iPhone-kortholder i læder til Find på iPhone

Hvis din iPhone-kortholder i læder understøtter Find, kan du knytte den til dit Apple-id, så du kan se dens sidst kendte lokalitet i appen Find . Du kan give en person, der finder den, mulighed for at se dine kontaktoplysninger, så du kan få den tilbage.

Når du føjer din iPhone-kortholder i læder til Find, kan du få besked, hvis den bliver adskilt fra din iPhone.

Bemærk: iPhone-kortholder i læder med understøttelse af Find kræver iPhone 12 eller en nyere model. Du kan føje den til Find, hvis din iPhone har iOS 15 eller en nyere version.

Tilføj iPhone-kortholder i læder, første gang du sætter den på din iPhone.

  1. Gå til hjemmeskærmen på din iPhone.

  2. Sæt iPhone-kortholder i læder med understøttelse af Find på din iPhone.

  3. Tryk på Fortsæt på skærmen på din iPhone, og følg anvisningerne på skærmen.

Tilføj iPhone-kortholder i læder senere

Hvis du beslutter ikke at tilføje din iPhone-kortholder i læder med understøttelse af Find, første gang du sætter den på din iPhone, kan du tilføje den senere fra appen Find.

  1. Sæt iPhone-kortholder i læder med understøttelse af Find på din iPhone.

  2. Tryk på knappen Tilføj i Find, vælg Tilføj MagSafe-tilbehør, og følg vejledningen på skærmen.

Giv den person, der finder din iPhone-kortholder i læder, mulighed for at se dit telefonnummer

Hvis du mister din iPhone-kortholder i læder, og en anden sætter den på sin iPhone, kan du i iOS 15.0 give vedkommende mulighed for at se dit telefonnummer ved at slå Vis telefonnummer til. Du skal slå funktionen til, før du mister din iPhone-kortholder i læder.

Bemærk: I iOS 15.1 og nyere versioner er Vis telefonnummer erstattet af funktionen Mistet. Du kan slå funktionen Mistet til for iPhone-kortholder i læder, selvom den ikke sidder på din iPhone. Se Marker en enhed som mistet i Find på iPhone.

  1. Tryk på Enheder nederst på skærmen, og tryk derefter på navnet på din iPhone-kortholder i læder.

  2. Tryk på dit telefonnummer under Vis telefonnummer.

  3. Slå Vis telefonnummer til, og tryk på OK.

Hvis iPhone-kortholder i læder er knyttet til en anden persons Apple-id, skal vedkommende fjerne den, før du kan tilføje den. Se Fjern en enhed fra Find på iPhone.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.