Rediger notifikationsindstillinger på iPhone

I Indstillinger kan du vælge, hvilke apps der kan sende notifikationer, skifte advarselslyden, indstille lokalitetsbaserede advarsler, give tilladelse til advarsler fra offentlige myndigheder m.m.

Rediger notifikationsindstillinger

De fleste notifikationsindstillinger kan tilpasses til hver app. Du kan slå appnotifikationer til eller fra, få notifikationer til at afspille en lyd, vælge, hvor og hvornår appnotifikationer skal vises, når din enhed låses op, m.m.

  1. Gå til Indstillinger  > Notifikationer.

  2. Du planlægger et resume af notifikationer ved at trykke på Planlagt resume og derefter slå Planlagt resume til.

    Vælg de apps, du vil have notifikationer til i dit resume, indstil et tidspunkt til leveringen af resumeet, og tryk derefter på knappen Tilbage øverst til venstre. (Se Planlæg et resume af notifikationer).

  3. Du vælger, hvornår de fleste eksempler på notifikationer skal vises, ved at trykke på Vis eksempler, vælge en mulighed – Altid, På ulåst skærm eller Aldrig – og derefter trykke på knappen Tilbage øverst til venstre.

    Eksempler kan f.eks. indeholde tekst (fra Beskeder og Mail) og invitationsoplysninger (fra Kalender). Du kan tilsidesætte denne indstilling for de enkelte apps.

  4. Tryk på en app under Notifikationsformat, og slå derefter Tillad notifikationer til eller fra.

    Hvis du slår Tillad notifikationer til, skal du vælge, hvornår notifikationerne skal leveres – med det samme eller i det planlagte resume af notifikationer – og slå Tidsfølsomme notifikationer til eller fra.

    Til mange apps kan du også indstille et bannerformat til notifikationer og slå lyd og mærker til og fra.

  5. Tryk på Gruppering af notifikationer, og vælg derefter, hvordan notifikationerne skal grupperes:

    • Automatisk: Notifikationerne fra appen grupperes efter organiseringskriterier i appen, f.eks. efter emne eller tråd.

    • Efter app: Alle notifikationerne fra appen grupperes sammen.

    • Fra: Slå gruppering fra.

Du kan slå notifikationer fra for apps enkeltvis ved at gå til Indstillinger > Notifikationer > Siri-forslag og derefter slå en app fra.

Når du bruger Fokus, forsinker det leveringen af notifikationer på iPhone for at undgå forstyrrelser. Du kan planlægge et tidspunkt til at få et resume over de notifikationer, du gik glip af. Se Planlæg et resume af notifikationer.

Indstil eller slå lokalitetsbaserede advarsler fra

Nogle apps bruger din lokalitet til at sende dig relevante advarsler baseret på, hvor du befinder dig. Du kan f.eks. få en påmindelse om at ringe til nogen, når du kommer til et bestemt sted, eller når du forlader stedet.

Hvis du ikke vil se den slags advarsler, kan du slå dem fra.

  1. Gå til Indstillinger > Anonymitet > Lokalitetstjenester.

  2. Slå Lokalitetstjenester til.

  3. Tryk på en app (hvis der vises en eller flere apps på listen), og vælg derefter, om du vil dele din lokalitet, mens du bruger den pågældende app.

Se Apple-supportartiklen Om anonymitet og Lokalitetstjenester.

Få advarsler fra offentlige myndigheder

I nogle lande og områder kan du slå advarsler til på listen Advarsler udsendt af regeringen. På iPhone i USA kan du f.eks. modtage advarsler udsendt af præsidenten, og du kan slå GULE (AMBER) advarsler, advarsler om offentlig sikkerhed og advarsler om en nødsituation (herunder advarsler om både alvorlig og ekstrem overhængende fare) til og fra (de er som standard slået til). På iPhone i Japan kan du modtage advarsler om jordskælv fra det japanske meteorologiske institut.

  1. Gå til Indstillinger  > Notifikationer.

  2. Rul ned til Advarsler udsendt af regeringen, og slå de ønskede advarsler til.

Advarsler udsendt af regeringen varierer afhængigt af udbyderen og din iPhone-model og virker måske ikke under alle forhold. Se Apple-supportartiklen Om advarsler i forbindelse med nødsituationer og advarsler udsendt af regeringen.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.