Surf på internettet med Safari på iPhone

I appen Safari kan du surfe på internettet, se websteder, se eksempler på websteder fra links, oversætte websider og føje appen Safari til hjemmeskærmen igen, hvis den er blevet fjernet. Log ind på iCloud med samme Apple-id på flere enheder for at holde åbne faner, bogmærker, historik og Læseliste ajour på alle dine enheder.

Et websted er åbent i Safari med adressefeltet nederst. Nederst fra venstre til højre ses knapperne Tilbage, Frem, Del, Bogmærker og Faner.

Se websteder med Safari

Du kan let navigere rundt på en webside med nogle få tryk.

  • Gå tilbage til toppen: Tryk to gange på den øverste kant af skærmen for hurtigt at vende tilbage til starten af en lang side.

  • Se mere af siden: Vend iPhone om på siden.

  • Opdater siden: Træk ned fra toppen af siden.

  • Del links: Tryk på knappen Del nederst på siden.

Få vist eksempler på webstedslinks

Hold fingeren på et link i Safari for at få vist et eksempel på linket uden at åbne siden. Du åbner linket ved at trykke på eksemplet eller vælge Åbn.

Du kan lukke eksemplet og blive på den aktuelle side ved at trykke på et vilkårligt sted uden for eksemplet.

Et eksempel på URL-modtageradressen efterfulgt af en liste med mulige handlinger: Åbn, Åbn i ny fane, Åbn i fanegruppe, Overfør arkiv, der henvises til, Føj til læselisten og Føj til Fotos.

Oversæt en webside

Hvis du støder på en webside på et andet sprog, kan du bruge Safari til at oversætte teksten (ikke tilgængeligt for alle sprog eller alle områder).

Når du ser en webside på et andet sprog, trykker du på knappen Sideindstillinger og trykker derefter på knappen Oversæt, hvis der er en tilgængelig oversættelse.

Tilføj Safari på hjemmeskærmen igen

Hvis du ikke kan se Safari på hjemmeskærmen, kan du finde den i appbiblioteket og tilføje den på hjemmeskærmen igen.

  1. Skub til venstre på hjemmeskærmen for at åbne appbiblioteket.

  2. Skriv ”Safari” i søgefeltet.

  3. Hold en finger på appsymbolet for Safari, og tryk på Føj til hjemmeskærm.

Se også

Søg efter websteder

Flyt søgefeltet

Slet din buffer

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.