Surf på internettet med Safari på iPhone

Du kan surfe på internettet, se websteder, se eksempler på websteder fra links, oversætte websider og føje appen Safari til hjemmeskærmen igen, hvis den er blevet fjernet. Log ind på iCloud med samme Apple-konto på flere enheder for at holde åbne faner, bogmærker, historik og Læseliste ajour på alle dine enheder.

Et websted er åbent i Safari med adressefeltet nederst. Nederst fra venstre til højre ses knapperne Tilbage, Frem, Del, Bogmærker og Faner.

Gå til en webside

  1. Gå til appen Safari på din iPhone.

  2. Skriv navnet eller webadressen (URL) til websiden i søgefeltet.

Se websteder med Safari

  1. Gå til appen Safari på din iPhone.

  2. Gør et af følgende:

    • Gå tilbage til toppen: Tryk to gange på den øverste kant af skærmen for hurtigt at vende tilbage til starten af en lang side.

    • Se mere af siden: Vend iPhone om på siden.

    • Opdater siden: Træk ned fra toppen af siden.

    • Del links: Tryk på knappen Del nederst på siden.

Få vist eksempler på webstedslinks

  1. Gå til appen Safari på din iPhone.

  2. Hold fingeren på et link i Safari for at få vist et eksempel på linket uden at åbne siden.

    Du åbner linket ved at trykke på eksemplet eller vælge Åbn.

Du kan lukke eksemplet og blive på den aktuelle side ved at trykke på et vilkårligt sted uden for eksemplet.

Et eksempel på et websted efterfulgt af en liste med mulige handlinger: Åbn, Åbn i ny fane, Åbn i fanegruppe, Overfør arkiv, der henvises til, og Føj til læselisten.

Oversæt en webside eller et billede

Når du ser på en webside eller et billede på et andet sprog, kan du bruge Safari til at oversætte teksten (ikke tilgængeligt på alle sprog eller i alle områder).

  1. Gå til appen Safari på din iPhone.

  2. Tryk på knappen Sideindstillinger, og tryk derefter på knappen Oversæt (hvis oversættelse er tilgængelig).

Tilføj Safari på hjemmeskærmen igen

Hvis du ikke kan se Safari på hjemmeskærmen, kan du finde den i appbiblioteket og tilføje den på hjemmeskærmen igen.

  1. Skub til venstre på hjemmeskærmen, indtil du ser Appbibliotek.

  2. Skriv “Safari” i søgefeltet.

  3. Hold en finger på appsymbolet for Safari, og tryk på Føj til hjemmeskærm.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.