Udforsk steder med guider i Kort på iPhone

Guider er tilgængelige for at hjælpe dig med at finde gode steder i hele verden, hvor du kan spise, shoppe og gå på opdagelse. Guider opdateres automatisk, når der tilføjes nye steder, så du altid har de nyeste anbefalinger.

Udforsk verden med guider

  1. Gå til appen Kort på din iPhone.

  2. Rul ned, og tryk derefter på Udforsk med guider.

  3. Gennemse en af følgende muligheder:

    • By: Tryk på knappen Gå ned øverst på skærmen, eller rul ned til kategorien Byer.

    • Interesse: Skub til højre for at se flere interesser, og tryk for at gennemse guider i den gruppe.

    • Udgiver: Rul ned til kategorien Gennemse efter udgiver.

Se, del og gem en guide

  1. Gå til appen Kort på din iPhone.

  2. Du åbner en guide ved at trykke på dens omslag. Rul ned for at se dens indhold.

    Du kan også gøre følgende:

    • Del guiden: Tryk på Del , og vælg derefter en mulighed.

    • Gem guiden: Tryk på Føj til bibliotek.

    • Se gemte guider: Under Bibliotek skal du trykke på knappen Steder og derefter på Guider. Se Organiser steder i specielle guider.

    • Luk guiden: Tryk på knappen Luk.

Appen Kort, der viser en guide om lokaliteter under vand.

Tip: Se efter knapper til Appklip. Med disse kan du f.eks. reservere et bord direkte fra en guide.

Guider er tilgængelige til mange byer verden over. Tilgængeligheden varierer muligvis efter land og område.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.