Brug Apple Intelligence med Siri på iPhone

Siri er den intelligente assistent, som er indbygget i din iPhone og kan bruges til at forenkle og udføre daglige opgaver hurtigere. Med Apple Intelligence* har Siri fået et nyt design og er mere naturlig og hjælpsom. Ud over at bruge stemmen, kan du også skrive anmodninger til Siri. Du kan også få adgang til Siris produktviden, så du kan få svar på spørgsmål om dine Apple-produkter. Og med din tilladelse kan Siri få adgang til ChatGPT’s ekspertise**, når det kan være en hjælp til visse anmodninger.

Siri følger også det, du siger, hvis du snubler over ordene, mens du foretager anmodningen. Du kan f.eks. sige noget i retning af ”Siri, set an alarm—wait no, sorry, I meant a timer for 10 minutes—actually, let’s make that 15.” Siri forstod, hvad du mente, og starter en tidtagning på 15 minutter.

Når Siri er aktiveret, vises et glødende lys omkring skærmens kant på iPhone, og du kan fortsætte med at rulle eller skrive, mens du taler til Siri.

Bemærk: Apple Intelligence er ikke tilgængelig på alle iPhone-modeller, på alle sprog eller i alle områder.*** Du skal bruge den nyeste version af iOS og Apple Intelligence skal være slået til, før du kan få adgang til de nyeste tilgængelige funktioner. Tilgængeligheden af og funktioner i Siri kan variere efter sprog, land og område. Du kan få flere oplysninger på webstedet om tilgængelige iOS- og iPadOS-funktioner.

Skriv til Siri

Når du ikke vil tale, kan du skrive til Siri, f.eks. Hvis du er til møde eller på et bibliotek.

Hvis du vil skrive til Siri, skal du trykke to gange nederst på skærmen og indtaste din anmodning.

Du kan slå Skriv til Siri fra ved at gå til Indstillinger  > Apple Intelligence & Siri, trykke på Tal og skriv til Siri og derefter slå Skriv til Siri fra.

Fremsæt anmodninger til Siri inden for samme kontekst

Med Apple Intelligence kan du fremsætte anmodninger til Siri, som bygger på dine tidligere anmodninger, inden for konteksten af det, du lige har sagt.

Du kan f.eks. sige eller skrive noget i retning af ”How are the San Francisco Giants doing this season?” Og derefter spørge ”When are they playing next?” Og til sidst: ”Føj kampen til min kalender”.

  1. Aktiver Siri, og foretag derefter en anmodning.

  2. Foretag endnu en anmodning, umiddelbart efter at du allerede har foretaget en.

Stil spørgsmål til Siri om dine Apple-produkter

Du kan få adgang til Siris produktviden, så du kan få svar på spørgsmål om din iPhone og andre Apple-produkter, f.eks. iPad, Mac, Apple TV, Apple Watch, AirPods og HomePod.

Aktiver Siri, og sig eller skriv så noget på et understøttet sprog i stil med:

  • “Where do I name a group text on iPhone?”

  • “I want to block someone from texting me on my iPhone. How do I do that?”

  • “How do I make the text on my iPhone bigger?”

  • “Tell me how to connect my AirPods to iPhone?”

  • “How do I change what shows up in Control Center on my iPhone?”

  • “How do I play sound from my TV through HomePod?”

Brug Siri til at få svar fra ChatGPT

Hvis du slår ChatGPT-udvidelsen til, kan Siri benytte ChatGPT, når det kan være en hjælp til at skaffe de oplysninger, du søger. Du kan læse, hvordan du kommer i gang med ChatGPT, i Brug ChatGPT med Apple Intelligence.

Bemærk: ChatGPT-udvidelsen er ikke tilgængelig på alle sprog eller i alle områder. Du skal være mindst 13 år eller have den minimumalder, der gælder i dit land, for at kunne tillade brug af ChatGPT. Du kan få flere oplysninger i Vilkår for brug til OpenAI.

Aktiver Siri, og sig eller skriv så noget på et understøttet sprog i stil med:

  • “Hey Siri, ask ChatGPT to compose a haiku about dragons”.

  • “What should I get my uncle for his 70th birthday? He loves to fish”.

  • “Hey Siri, ask ChatGPT for some ideas of how to spend a free afternoon in Malibu if I don’t feel like hitting the beach.”

  • “Hey Siri, compose a limerick about a tiger named Terry”.

  • “What kind of recipes can I make with this?”, når et foto af frugt er åbent i appen Fotos.

  • “Hey Siri, ask ChatGPT to summarize this document for me”, når et dokument – f.eks. et PDF-dokument eller en lejeaftale – er åbent i appen Arkiver.

Hvis du fremsætter en anmodning til Siri uden at nævne ChatGPT, og Siri beslutter, at ChatGPT kan være en hjælp, spørger Siri, om du vil bruge ChatGPT til at imødekomme anmodningen. Du bliver altid bedt om at bekræfte, inden der sendes nogen fotos eller arkiver til ChatGPT.

Hvis du vil have Siri til at bruge ChatGPT uden at bede om din tilladelse til denne type anmodninger, skal du gå til Indstillinger > Apple Intelligence & Siri, trykke på ChatGPT og derefter slå Bekræft ChatGPT-anmodninger fra.

Du kan se, hvordan du blokerer muligheden for at fremsætte anmodninger til ChatGPT, i Bloker adgangen til ChatGPT.

Bemærk: Se Apple Intelligence og anonymitet for at læse mere om Apple Intelligence og anonymitet. Se Siri, Diktering og anonymitet for at læse mere om anonymitet og Siri.

*Apple Intelligence bruger generative modeller, og resultaterne kan variere. Kontroller, om vigtige oplysninger er korrekte.
**ChatGPT bruger generative modeller, og resultaterne kan variere. Kontroller, om vigtige oplysninger er korrekte.
***Apple Intelligence er tilgængelig i en betaversion på alle iPhone 16-modeller, iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max, når Siri og enhedens sprog er indstillet til kinesisk (forenklet), engelsk (Australien, Canada, Indien, Irland, New Zealand, Singapore, Sydafrika, Storbritannien eller USA), fransk, tysk, italiensk, japansk, koreansk, portugisisk (Brasilien) eller spansk. Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle sprog. Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Sådan får du Apple Intelligence.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.